Anmeldelse af Plaguemace på Gehenna, Copenhell. D. 19/06/24.

Aggressivt som en flodhest, tungt som et ondt år og hårdtslående som en kølle!

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

På med “hurtig”-solbrillen, lav en fjollet koreograferet dans og growl så dybt, så man næsten ikke kan høre lyrikken – forsanger, Andreas Truelsen, skåner ingen med sin særlige form for charme og tøre, jyske humor. Heldigvis elsker publikum ham og bandet – der er helt proppet foran scenen. 

Efter første nummer, fortæller Truelsen, at de har 77 tilbage, desværre er det alle deres. Det lyder måske som en trussel, men folk vil have alt, hvad Plaguemace giver dem. Man kan heller ikke lade være med at blive revet med af stemningen, også selvom man ikke kender sangene. Måske har Plaguemace “bare” brug for lidt mere variation live end hjemme på anlægget – men kun for undertegnede, åbenbart. Til festivaler er publikummer overordnet set mere krævende/kræsne, men det virker heldigvis ikke til at være tilfældet her.

Truelsen havde en god og en dårlig nyhed. Han kunne bare ikke huske hvad de var, så i stedet skulle der laves den største wall of death, som Gehenna nogensinde har set. Det fik vi vist også – helt ned til lydmanden. Desværre var det list svært at se fra siden, men det var alligevel imponerende at bevidne.

En kørestolsbruger, Sebastian, som Truelsen er er passer for, fik en crowdsurfing han næppe/sent vil glemme, og han kom ovenikøbet også op på scenen, hvor også Niels Kasule fra Swartzheim også var gæst. Truelsen gjort vitterligt alt for at alle fik en god oplevelse. De mangler måske bare lige “det sidste” før de får flere stjerner. 

Se galleriet af Anders Groos Mikkelsen også!