Anmeldelse af Throwe + Sloevsind: Splittelse, udgivet via. Vinyltroll Records d. 23/08-2024.

Det bliver tungt, dystert og grumt på når Throwe og Sloevsind splejser sammen om Splittelse, med en split-plade med rigelig intensitet.

Danske Throwe er, sammen med ligeledes danske Sloevsind, aktuelle med en fælles udgivelse under den passende og meget rammende titel Splittelse. En titel der måske er lidt sjov til en split-plade, men som også er enormt sigende, for de følelser som udgivelsen fremmaner.

Pladen er delt op således at Throwe kommer først til fadet, og til fadet kommer de hurtigt. Man får serveret en ganske kort og stemningssættende intro, før Throwe blæser lytteren bagover med deres tunge, intense, ja egentlig ganske konfronterende hardcore. Det er velskrevet og fyldt med tyngde. Throwe formår at variere godt med intensiteten, men en ting er sikkert og vist: intensiteten er der konsekvent – den tager blot andre former igennem gruppens små tre skæringer (foruden intro og outro) på Splittelse.

Særligt stærkt står ’ØDELÆG DIG SELV’ der med sin konfronterende stil, intense fraseringer og sprøde riffs, virkelig rammer stærkt. Her viser Throwe virkelig også at de forstår at lave svedige grooves, og alsidigheden i nummeret fungerer så absolut. Man kommer godt omkring bandets lydbillede på dette nummer.

Throwes del af pladen rammes elegant ind af deres meget velfungerende og stemningssættende intro og outro, hvilket pakker deres del af udgivelsen rigtigt fint ind. En utroligt god start på Splittelse for at sige det mildt.

Sloevsind viser sig som alt andet end sløve på deres del af pladen. Der er godt med knald på de intense melodier på guitarerne. Bandet forstår også at sætte tempoet ned. Helt ned. Det fungerer rigtigt godt med bandets voldsomme og tørre lyd. Guitarerne knaser løs og ligger ofte dejligt tæt på udefinerbare, uden at de nogensinde bliver det. Sloevsind har i den grad styr på deres stil og lyd, dette vises tydeligt på denne udgivelse.

Musikken virker lidt mere ensporet, og springer ikke helt så meget rundt i sit kaos som Throwe gør det tidligere på pladen. Til gengæld er der her også plads til mere afdæmpede passager, som fungerer rigtigt godt, imellem de tonser tunge riffs og voldsomme tremolo pickede melodier, for ikke at forglemme det eksemplariske tromme arbejde. Der er i den grad fart over feltet, og det er dejligt velspillet.

Sloevsind hviler ikke på laurbærrene, og spreder sig rigtigt godt ud på deres fem egentlige skæringer. Bevares, til tider lyder gruppens riffs måske lige nok som hinanden, men alligevel er det netop med til at give lidt rød tråd til deres bidrag i forhold til Splittelse.

Gruppens intensitet matcher utroligt godt op til skivens første del, og Sloevsind debuterer mildest talt med stil. Det er skarpt leveret, og har en lyd der virkelig fremmer musikken.

Pladen giver, til trods for at være en split imellem de to bands, et dejligt og velfungerende helhedsindtryk. Throwe og Sloevsind komplementerer hinanden utroligt godt på denne udgivelse, og begge halvdele af pladen har et skarpt og hårdt bid. Denne velfungerende harmoni imellem de to bands umiddelbare visioner forstærkes blot af den generelt fede og tørre produktion, som de også begge har tilfælles. Ikke at deres produktioner er ens, for det er de ikke, men de matcher rigtigt godt opad hinanden, og ligger smukt i forlængelse heraf. Til trods for dette fungerer hvert bands bidrag også individuelt, men det føles mest rigtigt for denne anmelder at lytte til dem efter hinanden.

Throwe og Sloevsind er ikke splittede i deres visioner på Splittelse. Grupperne har sammen kreeret en split-udgivelse der absolut sparker til med hårde dystre toner og voldsom intensitet. Pladen fungerer både som to individuelle værker der står stærkt for sig, men i den grad også som en samlet oplevelse.