Alice Cooper

En halvgammel lille bølge af britisk heavy metal 

-

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang – Minors & Majors. Release d. 28. maj 2021 via Mighty Music/Target Group. 

Tygers Of Pan Tang er såkaldt NWOBHM (New Wave Of British Heavy Metal) ligesom bl.a. Saxon, Def Leppard, Diamond Head, Iron Maiden og Judas Priest. Bare ikke lige så alment kendte – på godt og ondt.

 

Opsamlingsalbums er en spøjs størrelse, når man kigger på forskellige bands. Nogle bands har ikke udgivet nogle (Metallica f.eks.), andre udgivet har udgivet mange: Iron Maiden (7 styk), Diamond Head (12 styk) og Judas Priest (9 styk), men de fleste udgiver ét opsamlingsalbum i løbet af deres karriere (Slayer, f.eks.). Hvad der er bedst, afhænger af, hvilket band det er. Tygers Of Pan Tang hører til i den produktive gruppe. 

Tygers Of Pan Tang har nemlig udgivet hele 9 compilation albums, som man også kalder dem. Det første er fra 1982, og det seneste er 2005. De udsendte deres første studiealbum, Wild Cat, i 1980 og deres 12. og seneste, Ritual, i 2019. Jeg var ret begejstret for deres selvbetitlede plade fra 2016 og netop Ritual. Til gengæld var jeg mere kritisk overfor nødvendigheden af reissuet af Ambush (originalt fra 2012) sidste år. Derfor jeg også ekstra spændt på at høre det kommende opsamling for at finde ud af, om det holdt vand. Jeg erkender selv, at jeg ikke er den største Tygers…- kender, så jeg var overrasket over, hvor mange af sangene jeg kendte: lidt over halvdelen. Som man kan se på tracklisten nederst, er der mest bonusmateriale på CD-versionen, hvilket er lidt pudsigt, da LP-formatet generelt er mere populært. 

I introen sagde jeg, at Tygers… på godt og ondt er knapt så kendte som førnævnte bands. Det gør, at der er færre, der har stærke holdninger til dem, end hvis f.eks. Iron Maiden udgiver et halvdårligt album. Omvendt kan de kun overraske, hvis man ikke har nogle forventninger til nyt materiale. 

De bedste numre er “The Devil You Know” (originalt fra 2016) og “White Lines” (originalt fra 2019). Sidstnævnte var jeg ellers ikke så begejstret for, da jeg hørte den på Ritual-pladen. Hvad der lige gør, at jeg bedre kan lide den nu, ved jeg ikke. Måske er det bare fordi, jeg er blevet ældre, eller så skulle jeg bare høre den tilpas mange gange. Til gengæld er den orkestrale version af “Spoils of War” lidt tam i forhold til originalen fra 2019, og “Only The Brave” fra 2016 er lidt halvkedelig.

I forhold til reissuet af Tygers… Ambush, er Minors & Majors måske lige en my bedre. Men den får alligevel kun 3 stjerner for et godt “gammeldaws slaw mædl”. 

 

Vinyl tracklist:

  1. Only The Brave
  2. White Lines
  3. Destiny
  4. Damn You!
  5. Keeping Me Alive
  6. Hot Blooded
  7. What Yo Say
  8. Plug Me In
  9. Spoils Of War (Orchestral Mix)
  10. Keeping Me Alive (Live 2016) (exclusivt for vinyl)

 

CD trackliste:

  1. Only The Brave
  2. Destiny
  3. She (exclusivt for CD)
  4. Never Give In (exclusivt for CD)
  5. Worlds Apart (exclusivtfor CD)
  6. Glad Rags (exclusivt for CD)
  7. Let It Burn (exclusivt for CD)
  8. White Lines
  9. The Devil You Know (exclusivt for CD)
  10. Keeping Me Alive
  11. Hot Blooded
  12. Damn You!
  13. Spoils Of War (Orchestral mix)
  14. What You Say
  15. Plug Me In

 

Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Tygers Of Pan Tang - Minors & Majors

Share this article

Recent posts

Popular categories