Alice Cooper

En lyserød panters pikante positioneringer

-

Anmeldelse af Scene Queen – Hot Singles In Your Area. Udgivet d. 28. juni 2024 via Hopeless Records.

Sidste år opdagede jeg Scene Queen, og blev fascineret af hendes feministiske og brutale sange. Specielt “Pink Panther” fængede mig med det catchy omkvæd og breakdowns.

Scene Queen, med det borgerlige navn Hannah Rose Collins er 27 år, fra New York og har opfundet subgenren ‘bimbocore’, som har metalcore-riffs og melodier, med feministiske budskaber og poppede/rappende vokal tilsat. Stilen kan også sammenlignes med rapperen Tessa, der også er meget feministisk, og Steel Panther, der dog er mere “humoristiske”, eller hvad man nu skal kalde dem. 

Scene Queen positionerer sig selv som en magtfuld, stærk, selvstændig kvinde, der ikke har brug for en mand. Hun er ikke et offer, og det ikke nogen (mænd og stater) der skal gøre hende til. Staten USA er jo (blevet til) et delvist konservativt land hvad angår religion, sex og kønsroller (særligt efter 2016 og Trump), så det er forfriskende at høre om specielt sidstnævnte temaer i hendes sange, som man ikke hører så meget om fra generationen ældre end hende.

Scene Queen har lavet mange sange om noget pink; “Pink Push-Up Bra”, “Pink Panther”, “Pink Rover”, “Pink Hotel”, “Pink Bubblegum”, “Pink G-String”, “Pink Whitney”, “Pink Cocaine”, “Pink Barbie Bandaid”, “Pink Paper” og “Pretty In Pink”. Scene Queen dyrker altså pink og ‘Barbie-coren’ på en mere original og 2024-venlig måde end Barbiefilmen (fra 2023 af Greta Gerwig med bl.a. Margot Robbie). Heldigvis får vi kun en “Pink”-sang, så de pinke sange ikke tager overhånd. Men jeg savner “Pink Panther”. Til gengæld er der mange (andre) sex- og pornofikserede titler/referencer, og det gør kun meget kækt. Som “MILF”, som hun kalder: “Man, I Love Fucking”, og “BDSM” for “Beat Down Slut Metal”.

De fleste sange har et hurtigt tempo og samme rytme, dog med undtagelse af det sidste nummer, “Climax”, der er en lille ballade. Det klæder Collins at gå lidt ned i intensitet, også selvom det bliver lidt poppet. Hvis man ser bort fra “grundlyden” i alle sangene, er den også elektro-poppet, men de tunge breakdowns gør det mere metallisk.

På “ Girls Gone Wild” medvirker Wargasm, der spillede på Copenhell 2022. Jeg kunne knapt nok genkende dem, men bortset fra den detalje, er det fedt samarbejde. Derudover medvirker 6arelyhuman (Toby Hamilton) og The Ready Set (Jordan Mark Witzigreuter) på to andre numre.

 

Det er egentlig lidt underligt at dette kun er en debut, men det skyldes nok hendes to EP’er, som blev så store hits, så det smitter af på pladen her. Alle sange varer kun mellem 2 og 3 minutter, hvilket er lidt i underkanten, og 15 sange er måske lige i overkanten. Nogle af sangene kunne nemt være lidt længere, for at kunne fordybe sig mere i teksterne og lyden. Hun måtte gerne eksperimentere mere, ligesom på “Climax”. Så færre og længere sange – det må blive næste album!

 

Hot Singles In Your Area tracklist.

  1. BDSM
  2. 18+ 
  3. Whips and Chains 
  4. Pink Push-Up Bra 
  5. Mutual Masturbation
  6. Girls Gone Wild feat. Wargasm 
  7. POV feat. The Ready Set
  8. Hot Singles In Your Area
  9. MILF 
  10. Amateur
  11. Stuck feat. 6arelyhuman
  12. Finger 
  13. PEG
  14. Oral Fixation
  15. Climax
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Scene Queen - Hot Singles In Your Area

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier

Anmeldelse af Scene Queen - Hot Singles In Your Area. Udgivet d. 28. juni 2024 via Hopeless Records. Sidste år opdagede jeg Scene Queen, og blev fascineret af hendes feministiske og brutale sange. Specielt “Pink Panther” fængede mig med det catchy omkvæd og breakdowns. Scene Queen,...En lyserød panters pikante positioneringer