Alice Cooper

Fed fest endte i et knald…










  • Carpark North

5









Anmeldelse af: Wonderfestiwall, Bornholm, 18. + 19. august 2017.

Efter torsdagens fede oplevelser, til trods for vejergudernes ageren, var jeg og min følgesvend, Benedikte, klar på endnu en dag på Wonderfestiwall, men grundet problemer med barenpige måtte jeg sidde koncerten med Carpark North over, da min kone, Christina, havde glædet sig til at se dem. Så det blev kone et og kone to, som Christina plejer at kalde sig selv og Benedikte, der tog til Carpark North, hvor de lovede at give en stemningsrapport, når de kom retur.

Fredag
Vejret tegnede ikke lovende, da vi tog afsted herfra ved 20-tiden, så det var iført pink gummistøvler og regnfrakke, hvilket der endnu engang blev brug for. Under Trentemøller klokken 21 piskede regnen ned, og det ødelagde oplevelsen, men ventetiden frem til Carpark North kl 23.30 var det hele værd. Festivalpladsen var fyldt godt op med feststemte mennesker, og Carpark North leverede en fremragende koncert med et fantastisk sceneshow. Selvom Christina og Benedikte havde placeret sig lidt længere tilbage end lydteltene, så var der en rigtig god lyd under hele koncerten, hvor Christina bed mærke i specielt to af ekstranumrene. Det første 32, som jo har Stine Bramsen med på vokal. Hun var dog ikke fysisk tilstede ved Opalsøen, men med på storskærm, hvilket virkede godt. Det sidste nummer, der blev bidt mærke i, var selvfølgelig superhittet Transparent & Glasslike. Hvis, de to damer kunne bestemme, så ville de give Carpark North 5 ud af 5 mulige stjerner, for den fede fest, det fede sceneshow, og så skide være med, at det havde stået ned i stænger op til.

Lørdag
Så blev det lørdag, og endnu engang drillede både vejrguderne samt barnepasningsmulighederne, så jeg tog afsted sammen med Benedikte, og Christina blev hjemme og passede børn. Da vi kørte hjemmefra omkring klokken 16 havde vi høj sol, men det blæste en del. Vi havde lagt planer om, at vi skulle op for at høre Hjalmar, der spillede på teltscenen, inden dagens første højdepunkt, Dúné, skulle spille klokken 18. Jeg havde nu mere travlt med at kigge ned på den store scene for at se dem gøre klar, end jeg var opmærksom på Hjalmar, som vel egentligt gjorde det hæderligt i baggrunden.

Nå, klokken slog 18, og Dúné startede en fed fest for de mange fremmødte publikummer, hvor vi blandt de første tre numre blandt andet fik Searching for a Party, men man skulle, som skrevet, ikke lede langt efter festen, for den foregik hele vejen rundt. Det hele gik op i en højere enhed, lyden var fed, bandet gav den gas, og forsanger Mattias Kolstrup fyrede den virkelig af og havde en god kontakt med sit publikum lige indtil et lille kvarter inde i sættet, hvor der pludselig lød et KNALD! og så blev der stille… Konferencieren kom ind på scenen og berettede gasnke kort om nogle tekniske problemer, som de i al hast forsøgte at løse. Tiden gik, og efter et sted imellem 20 og 25 minutter, hvor vi kun havde set stagehands og teknikkere på scenen, kom Dúné tilbage, og Mattias fortalte, at deres lydudstyr var stået af, men at de gerne ville afslutte koncerten akustisk. Jeg tager min hat af, bøjer mig i støvet over den beslutning, da alt så blev strippet for effekter, og de må have følt sig ret nøgne på scenen. De havde et kvarters tid tilbage at spille i, hvilket de gjorde, men festen blev aldrig den samme, som den, der var startet, så det var lidt et antiklimaks. Men så kan jeg da krydse af på min liste, at jeg også har set Dúné optræde nøgne. Jeg vil ikke være bekendt at uddele stjerner efter denne koncert under disse omstændigheder, men jeg havde en fest de første 3 ½ nummer. 1000 tak for det Dúné, og tak for forsøget med den akustiske redningskrans.

Så var der igen en hel del ventetid, fire timer cirka før, Sort Sol gik på, som jeg endnu ikke har fået oplevet live til trods for, at det var tredje gang, jeg havde billet til at se dem. Regnen begyndte at hamre ned igen klokken 19.30 cirka samtidigt med blæsten, så det blev ganske koldt. Vi satte os derfor ned i bilen for at spise og få lidt varme. Tiden gik meget langsomt, men Sort Sol kom nærmere, og det klarede også op i horisonten, men ganske, som det er gået mig de andre gange, jeg har haft billet til Sort Sol, så kom akut opstået sygdom i vejen, og vi måtte tage hjem uden at opleve det, jeg havde set allermest frem til, men man er hverken herre over vejret, selvom man er meteorolog og heller ikke herre over ens helbred. Så vi måtte tage hjem meget skuffet begge to.

Når man lægger hele min oplevelse sammen omkring Wonderfestiwall, så har det været en positiv oplevelse til trods for vejrudfordringer, børnepasning, “knald” og sygdom. Jeg kan kun anbefale det rockinteresserede publikum at tage et smut forbi næste år og opleve den lille hyggelige festival.

Over and Out, Bornholm.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...