Alice Cooper

Frygtløs Frygtmaskine

-

Anmeldelse af Fear Factory, Pumpehuset, 25. august 2016

Der var savtakketætte sangleveringer fra amerikanerne, der desværre stoppede, da legen var bedst!

Gutterne i Fear Factory havde valgt et hylde deres seneste udgivelse fra sidste år, “Genexus”, ved at titte forbi DK’s enemærker og titulere tiden helt tilbage i 1993, hvor de optrådte for nogle danske punkrockere i noget, der åbenbart hed “Eat the Rich” (Mindes nogen dengang?).

Før vi nåede så langt, blev vi trakteret med hollandske Textures, der havde deres seneste udgivelse, “Phenotype”, som omdrejningspunktet for deres performance.

Hollænderne lyder lidt som en bastard-unge, på den gode måde, hvis danske Mnemic og – netop – Fear Factory havde leveret en unge under en hed rustur. Man kan næsten kalde det Post Industriel med nævnte orkestrere som hovedinspirationskilde, mens der så lige blev mikset lidt Post Hardcore, Djent og Metalcore ind i sangkataloget, der kan variere fra lidt over ét minut til episke skæringer over de otte minutter.

Publikum virkede tilfredse over en passende opvarmning.

MEN opvarmningen var næsten glemt, da Fear Factory betrådte den minimale scene under Pumpehusets hovedscene for at sende salver af deres omfangsrige bagkatalog i flæsket på de fremmødte, der stille og roligt havde fyldt den lille sal ud.

Fra åbneren “Demanufacture” til publikumsfængeren “Replica” til slut kogte salen over af den skarpe lyd med de veltilrettelagte samples i de genkendelige sange.

Eneste anke var den klassiske, at når nakkehavet fra de fremmødte havde nået forreste række til bagerste person, var koncerten slut. De mange sange, 15 styks, var ovre, før klokken havde rundet 22.30. Men det er vel teknisk set en god ting, at man blot vil have mere og ikke var udvandret i utilfredshed.

Sagde de ikke også noget om, at de ville kigge forbi igen til marts næste år?

REVIEW OVERVIEW

Textures
Fear Factory

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories