Se, jeg sad også på samme række, som vores udsendte anmelder gjorde i fredags i sidste uge, og jeg sad ikke med samme analytiske briller på, som han billedligt gjorde, så jeg noterede mig egentlig ikke synderligt, hvordan James’ vokal lød, førend bemeldte anmelder gjorde mig opmærksom på det. Jeg var bare lalleglad over at se ‘Tallica igen.
Derefter var det svært at abstrahere fra andet end den falmede vokale præstation, som jeg ellers har oplevet Metallica med tidligere.
Derfor var det også med en gigantisk ambivalent følelse, at jeg gik ud i kulden foran den ama’rkanske arena efter den fredag: Det var lidt fedt at have været med til at skrive danmarkshistorie, for lyden i arenaen var godkendt, men efter lidt ræsonnement blev jeg enig med mig selv om, at det var faktisk var den mest ringe Metallica-koncert, jeg havde været til nogensinde…
Spol et døgn frem og frygten bliver indfriet, da Metallica aflyser søndagens koncert og rykker den til september, og James bliver nøje overvåget for bedring i stemmen.
Det begyndte lidt at lugte som en fadæse af de store vedrørende åbninger af spillesteder/arenaer, så det var først, da koncerten i tirsdags blev afviklet, og jeg lod mig fortælle, at stemmen hos James var oppe at ringe igen, at der faldt lidt ro på i mig.
Så nu stod jeg på gulvet i arenaen i torsdag for hvad, der skulle være den sidste af fire koncerter, når vi ser bort fra den rykkede.
Skulle vi slutte med et brag eller blot en metalicask fodnote ud af uendeligt mange koncerter?
Efter den obligatoriske “The Ecstasy of Gold” gik vi direkte over i det halve titelnummer fra deres seneste udspil med nummeret “Hardwired”. Det starter lidt som en gentagelse fra fredagens seance, men Metallica er jo heldigvis kendte for at ryste posen i deres sætliste, så jeg smiler dobbelt, da de derfra går over i “Creeping Death”, som jeg egentlig havde ønsket mig, at de åbnede med, men hvad pokker, man skal vel egentlig ikke brokke sig, når bare man får sine ønsker opfyldt.
Herfra blev den her fanboy forkælet med både “The Memory Remains” og “Welcome Home (Sanitarium)”, og efter endnu et par afstikkere til den nye plade spillede drengene guddødeme “The Call of Ktulu”!
