Anmeldelse High Vis + Pain Of Truth, d. 05.12.24 på Loppen, Christiania.

På denne råkolde torsdag aften leverede både Pain of Truth og High Vis to vidt forskellige bud på hardcore-genren.

Forfatter + foto: Christian Bøggild Otte

Det engelske band High Vis har med deres 2024-udgivelse “Guided Tour” udgivet et godt bud på årets plade i hardcore-regi. Det er ikke hardcore i dens klassiske forstand, for bandet tager også inspiration fra post-punk og britpop (specielt på den nye udgivelse), og det er nok også derfor, at de godt kunne være på nippet til det helt store frembrud: Et band som Fontaines D.C. viste for nyligt i KB Hallen, at der stadig er et ungt publikum til rockmusikken, og den bølge virker High Vis som om, at de er klar til at ride med på efter at have været i gang siden 2016 og langsomt vokset sig større og større på tværs af tre fuldlængdealbums.

Derfor tænker jeg også ved ankomsten til Loppen denne råkolde torsdag aften, at det er en unik mulighed for at se et band, der er klar til noget større. Med sig har de amerikanerne Pain of Truth, der spiller New York-hardcore i den mere klassiske Madball-agtige forstand, og som er på besøg for første gang i Danmark. Et spændende valg, der nok skal få sat gang i festen og dansegulvet — de har også opbygget en god hype siden de blev dannet i 2020, og det er tydeligt, at mange er kommet specifikt for dem i aften.

Pain of Truth

Jeg havde set frem til en gentagelse af Comeback Kid-showet på Stengade for et par uger siden, hvor gulvet var fyldt af entusiastiske koncertgængere helt oppe foran scenen, der skrålede med på bandets ikoniske sange. Det er da heller ikke fordi, at der mangler mennesker på Loppen i aften, men så snart New Yorker-drengene slår første tone an fra “Blood on Your Hands”, så er det med at passe på, for et par dedikerede hardcore-hoveder begynder straks at svinge med arme og ben for at få plads på dansegulvet. Det sætter standarden for resten af Pain of Truths show, hvor der er lange udsigter til at få stukket mikrofonen i fjæset og råbt med på bandets tekster, medmindre man altså orker at få stukket en svingende arm i fjæset, når man mindst venter det.

Der er allerede skrevet rigeligt på internettet om “den rigtige måde” at pitte på, hvor specielt hardcore-fans og mere klassiske metalhoveder nok aldrig kommer til enighed. Jeg synes personligt, at den mere aggressive hardcore-moshpit har sin charme og passer til genrens agressivitet, men det kan alt afhængigt af koncerten også være ærgerligt, at der automatisk kommer så stort et tomrum foran scenen, hvor der kun er plads til de få udvalgte, der har styr på tandforsikringen (eller blot er ligeglade). Lige i aften havde jeg som nævnt håbet på en mere pakket skare, hvor man kunne stå arm i arm og råbe med helt oppe foran, men må i stedet tage til takke med udkanten af pitten, hvor man for det meste kan være i fred (eller sende et spark afsted, hvis det bliver nødvendigt).

Nåh, nok om det — hvordan er Pain of Truths optræden? Rigtig fed. De har fuldkommen styr på drejebogen, når det kommer til at skrive klassisk hardcore, uden at de lyder bedagede. Det er tekster om at stå op for sig selv, holde fast på sit crew og sige fuck til dem, der er imod dig — sådan skal det skæres. Selvom man godt kan mærke, at det er sidste dag på touren, så spiller de tight og har sammensat en god sætliste bestående af numre fra den nyeste udgivelse “Not Through Blood” fra 2023 og resten af bagkataloget.

Sidste nummer fra Pain of Truth denne aften er, ja, “Pain of Truth” fra 2020, hvor de inviterer alle Loppens two-steppere til at vise, hvad de kan en sidste gang. De kvitterer med at få fyldt dansegulvet op, og efter godt 30 minutter takker bandet af. “Pain of Truth spillede tight og leverede en autentisk hardcore-optræden, men publikums dynamik gjorde, at koncerten ikke nåede de højder, den kunne have gjort.

High Vis

Hvor Pain of Truth leverer den slags hardcore, man kan vise til sine mindre velbevandrede venner og sige “sådan her lyder den genre”, så er High Vis sværere at gøre sig klog på. De er hardcore, men mere i ånden end lyden — i hvert fald, hvis man dømmer på pladerne, hvor specielt “Guided Tour” fra i år også trækker på genrer som britpop og post-punk.

Når High Vis til gengæld rammer scenen på Loppen, og folk stimler sammen, så er der ikke tvivl om bandets baggrund. De lægger ud med det lidt rolige nummer “Talk for Hours” fra 2022’s “Blending”, men så snart at de går i gang med andet nummer, Altitude fra debutpladen “No Sense, No Feeling” fra 2019, så er hardcore-attituden til at tage og føle på. Forsanger Graham Sayle er helt oppe i ansigtet på folk, og selvom det som nævnt er sidste sidste show på touren, så er der ingen træthed at spore hos de fem medlemmer i bandet.

Vi kommer godt rundt i bandets bagkatalog, og de har da også tydeligvis valgt de numre ud, som har mest af hardcore-energien i sig for at sikre, at folk ikke står stille. High Vis formår at skrive melodiske numre med noget på hjerte, og publikum er helt med dem i aften, selv på et nummer som ”Mind’s a Lie”, der stikker ud fra resten af sætlisten med elementer af house-musik.

Tredjesidste nummer på sætlisten “Trauma Bonds” er et af bandets skarpeste, hvor musik og tekst går op i en højere enhed og opsummerer, hvorfor High Vis har fået så stor en stjerne på hardcorescenen. Bandets intense lyrik om at bearbejde fortidens smerte går hånd i hånd med en eksplosiv opbygning, der forløses med fællessang fra publikum helt oppe foran scenen.

High Vis leverer en virkelig solid koncert på Loppen, og man står tilbage med fornemmelsen af, at man har været heldig at se dem på et så lille spillested. Det er et band med kæmpe potentiale, og jeg spår, at der ikke går lang tid, før de kommer til at stå højt rangeret på festivalplakater verden over. Det fortjener de fuldt ud.

Hvor Pain of Truth fastholdt traditionerne, viste High Vis, hvordan genren kan udvikle sig. Samlet set en stærk aften på Loppen, der lover godt for begge bands’ fremtid.