Anmeldelse af Only Human: Planned Obsolescence, udgivet d. 27.03.26 via Season of Mist
Ikke noget at progge sig over.
De sidste par år er vi herhjemme i vores lille kongerige, i den grad begyndt at følge med udlandet. Vores black metal, hardcore og post-metal scene har sine enge stjernefrø der udfordrer rammerne for ekstrem musik. Med ONLY HUMAN og deres debutalbum Planned Obsolescence har vi at gøre med et dansk bud der kan stå side om side med Leprous, The Ocean, Periphery og TesseracT. Tidligere har vores egne musikere i Cold Night For Alligators og Ghost Iris arbejdet med progressive metal/metalcore/djent. Og hvem kan glemme 00’er foregangsmændene i Mnemic og Raunchy. Hvad Patrick Grønbæch Christensen (vokal), Martin Hastrup (guitar), Jack Kijne (guitar), Andreas Pröll (trommer) og Guillaume Blanjean (bas) har skrevet er dog alligevel mere end imponerende.
Fra den dragende og vrede åbner “Drift” er produktionen i topklasse. Alle de mange melodiske og metodiske detaljer kan nydes til fulde, da ikke ét eneste element står svagt i mikset. Det er rent ud sagt en fornøjelse at lytte til. Der balanceres mellem drømmende guitarer og mere aggressive riffs. Begge disse stilarter har fundet en sameksistens, der stimulerer behovet for tænksomme mediterende passager + det følelsesregister, der kører på rå adrenalin. Christensen har en smuk ren vokal, der sætter fængende harmonier for dagen akkompagneret af hæse skrig. Det er længe siden, en dansk sanger har mestret begge disse aspekter så godt.
Jeg bliver af og til nervøs for at et prog-album bliver for meget instrumental onani uden et egentlig formål. Det er ikke tilfældet her. “The Sun and the Moon” og “Steep Descent” rummer ganske vist masser af kompositioner, der vil gøre mine ekstra musiknørdede venner våde i bukserne. Men det er tempereret således at det heller ikke taber den mere casual lytter. For det her er frem for alt catchy som bare pokker. Det er beroligende i sine opbygninger, medrivende i versene og storladent i hvert omkvæd. Lyt blot til “Death Cult”, der for hvert minut lægger flere og flere lag på hinanden som en nøje tilrettelagt teknologisk sirenesang.
Eller “Techno Fascist”, der leger med komplicerede rytmer mens overgangene og diverse stemningsskift hele tiden er krydret med den samme sans for gribende detaljer. Vi står med en succesfuld international ambitiøs skive, der kun vokser på lytteren for hver eneste afspilning. “Aspire” leverer pladens måske smukkeste guitarmelodi, dybtfølte vokal og en solo, der får hjertet til at pumpe. Vi er i et lyrisk univers, der beskæftiger sig med tech-giganternes overherredømme i den moderne verden. Igennem denne betragtning af en klode der er lænket af maskiner og tvungne opdateringer så kunne kun mennesker have skabt en så nærværende plade.
De herrer går måske i fodsporene på andre af nutidens bannerførere, men jeg er overbevist om at de fem med tiden kan skabe en niche der ene og alene er deres egen. “Breach” sætter et vredt, solidt og vibrerende punktum for at vi muligvis kigger ind i en dystopisk fremtid, men at frustrationer også skaber stor kunst. I dette tilfælde spår jeg en fremtid for Only Human der slet ikke ser så håbløs ud. Snarere tværtimod, da Planned Obsolescence 100% er en kandidat til årets danske metal udgivelse.
Planned Obsolescence trackliste:
- Drift
- The Sun and the Moon
- Steep Descent
- Death Cult
- Techno Fascist
- Autonoma
- Aspire
- Breach
