Alice Cooper

I syrens tegn

-

Anmeldelse af: Uncle Acid and The Deadbeats. VoxHall, Aarhus. 02. juni 2019.

Uncle Acid and the Deadbeats gjorde det glimrende, da de besøgte Voxhall i Aarhus. Det gav en varieret koncert med en god rød tråd af syre og stoner.

 

Foto: Steffen Jørgensen

 

Ral .
Dette blevmit andet møde med det Aarhusianske rock band Ral . , da jeg også så dem i vinter til den seneste Mono Goes Metal festival. I Monorama leverede bandet en okay koncert, så det skal nok blive spændende nok at se dem igen. De skulle jo eftersigende have en okay stor opbakning i Aarhus.

I aften viser sig dog hurtigt, som ikke værende Ral .s aften. Publikum står størstedelen af koncerten meget langt fra scenen, og det lader til at slå bandet lidt ud af stram kurs. Der er ikke meget energi og overskud på scenen, særligt ikke før at bandet er lidt over midtvejs i deres i forvejen korte sæt, får en håndfuld af publikum tættere på scenen.

Musikalsk husker jeg Ral . som værende mere interessant, end hvad de lægger for dagen på VoxHall. Til tider minder det rigtigt meget om en lidt kedelig version af Alice In Chains, hvor der simpelthen bare mangler lige de ting, som netop gør Alice In Chains så godt. Riffsene er der simpelthen ikke, langt størstedelen af tiden med Ral .. Til gengæld, når riffsene er der, så er de altså også ret solide. Desværre er det bare for sjældent, at de er der, hvor det begynder at batte.

Lyden er egentlig glimrende under Ral ., hvor kun lige guitaren godt kunne bruge et lille ekstra skub.

Ral . formår at levere end middelmådig koncert, som hurtigt vil gå lidt i glemslen. Der er simpelthen ikke meget, der denne aften spiller helt, som den skal, hvilket er skide synd, når bandet netop har sig så fin en tjans som, det bør betragtes, at opvarme for Uncle Acid and the Deadbeats.

 

Uncle Acid and the Deadbeats
Aftenens hovednavn har fået lokket en god flok på VoxHall denne søndag aften, alt taget i betragtning. Gulvet er cirka halv fyldt, og særligt trangt bliver der i midten, indtil de første 5-6 meter fra scenekanten. I aften skal det være langsomt, og det skal være syret. Heldigvis er dette også, hvad Uncle Acid and the Deadbeats gør bedst med deres sløvende 70er-inspirerede stoner rock.

Bandet gør sig fremragende på en scene, hvor særligt bassisten formår at imponere ikke blot med sin udstråling, men også sin lækre og nuancerede basspil. Vokalist og guitarist Kevin Starrs vokal går rent igennem på trods af, at den virker vag. Det fungerer dog, som man så ofte har oplevet det før, glimrende med en lidt vag vokal indenfor netop disse genrer, hvis blot den udnyttes ordentligt, og det gør den hos Uncle Acid and the Deadbeats.

Der bliver ikke ytret meget fra scenekanten, hverken under numre eller imellem dem. Knap så meget bullshit med dette band. Det handler om musikken, og denne kører altså på skinner. Det ville dog klæde bandet at henvende sig mere vokalt til deres publikum, særligt når nu der er glimrende med energi under numrene.

Under Uncle Acid and the Deadbeats er lyden desværre ikke helt perfekt. For en gangs skyld vil man godt have lidt mere af bassen særligt fordi, at bassen netop er nuanceret og legende.

Uncle Acid and the Deadbeats gør sig til gengæld godt på en scene og viser fra start til slut, at den hype, der p.t. er omkring bandet, er fuldt ud fortjent, omend deres koncert ikke er helt perfekt. Aarhus har i hvert fald fået sig en aften i selskab med den styrede onkel, og det har bestemt ikke været en aften uden formidabel musik. Så længe det kan syre, ja, så er der vel håb endnu!

REVIEW OVERVIEW

Ral.
Uncle Acid & The Deadbeats

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories