Anmeldelse af Konvent, Pandæmonium, Copenhell d. 24/06-2026.
Vores anmelder fik endelig muligheden for at opleve Konvent live, og det var absolut ikke en skuffelse
Fotos af Tommy Skøtt
Jeg har hørt Konvent i omkring fire år nu, men det var faktisk min allerførste koncert med dem. Og uden tvivl den, jeg havde glædet mig allermest til på hele Copenhell i år!
Min kæreste og jeg ser ellers stort set alle koncerter sammen, men her var vi simpelthen nødt til at dele os op. Det var et seriøst tag-selv-bord ift. forskellige genrer, hvor man enten kunne se noget progressivt metal med Mastodon på Hades eller ramme en tung elektronisk fest med The Browning på Gehenna. Men der var overhovedet ikke noget at tvivle på for mit vedkommende – jeg SKULLE bare se Konvent på Pandæmonium. Og hold kæft, hvor var det den rigtige beslutning.
Deres nattekoncert var simpelthen et fuldstændig kompromisløst og hypnotiserende dommedagsshow. Hele den der langsomme, tonstunge doom metal blev løftet til et helt nyt niveau af et sindssygt fedt og teatralsk setup.
Visuelt var det bare gennemført. De kom på scenen i røde kostumer og en vild, behornet maske, og der var overhovedet ikke sparet på effekterne med masser af ild og en flammekanon undervejs. Musikken sad også lige i skabet. Rikke Emilie har en helt voldsom dyb og rå vokal, som alligevel formår at trække en fed, melankolsk stemning ind i sange som “Harena”. Bunden var supertung med bassen, og så gav en gæst på en ret rusten og rå violin bare lydbilledet det sidste perfekte lag.
Selvom genren jo er tung og langsom, havde de bare et enormt stærkt nærvær. Efter at have ventet i fire år på at opleve dem live, var det fedt at se, hvordan de fangede hele pladsen, mens folk bare stod og svajede med i mørket under åben himmel. Det var den absolut fedeste måde at lukke festivaldagen af på.
Efter den her nat er jeg bare blevet endnu større fan, og jeg skal helt sikkert ud og se dem igen i fremtiden!



















