Alice Cooper

Mytiske Myrkur menneskebarn

-

Anmeldelse af Myrkur – Spine. Udgivelse d. 20. oktober 2023 via Relapse Records.

Spine er en (social)realistisk fortælling om at være menneske – wauw!

 

I september 2017 så jeg Myrkur live i pladebutikken BEAT på Vesterbro. Hendes optræden sagde mig ikke så meget ligesom det meste af hendes tidligere musik (fordi jeg ikke er så glad for black metal), men “Två Konungabarn” og “Onde Børn” fra Mareridt (2017) gør mig altid nostalgisk at høre, fordi de var lydsiden til Copenhells aftermovie 2017. 

Amalie Bruun, der er (front)figuren bag, komponist, sangskriver med mere, bryder sig ikke om genredefinitioner, hvilket godt kan høres på Spine. Der er både folk- og black-elementer som på de foregående albums, men i optimal balance. En forskel er dog også, at de er blandet godt sammen, men ikke til “rablende ringe ruskomsnusk”. Det er tydeligt, at Bruun er blevet mor, når man læser teksterne, hvilket er meget naturligt, og jeg kan godt lide det, men jeg er ikke sikker på, om andre ville synes, det er for privat, men det må være deres sag. Lydbilledet er mere elektronisk end det forrige album, Folkesange, (fra 2020) og mere folkede end debuten, M (2015), og Mareridt (2017), og det kan jeg faktisk meget godt lide. Det komplementerer hende bedre end på de andre udgivelser.

Spine-pladen åbnes af instrumentalnummeret, “Balfaerd” (Bålfærd), der sætter en intens og inderlig stemning, som skiftevis præger albummet.

På singlen “Like Human” lyder teksten: “I am a ghost / I am the most familiar nowhere / Will you stay with me / Talk to me like humans do”. Man kan høre Amalie Bruuns frustration over en manglende kommunikation, selvom hun overhovedet ikke virker vred uden en growlende/skrigende vokal. Meget subtilt. I titelnummeret, “Spine”, og hooket: “You made me human / Stay with me” viser Bruuns også sin mytiske og mystiske sangstemme, og begge sange fortæller, hvad hele albummet handler om, tilsat flotte harmonier.

Albummets sidste sang, “Menneskebarn”, er en poetisk og smuk vuggevise, som Bruun har skrevet til sin nyfødte søn. Som far til to kan jeg genkende mange af hendes budskaber og børns umiddelbarhed og verdensbillede. Men pladens bedste nummer er muligvis “Valkyriernes Sang”. Den kunne godt have været Led Zeppelins fortsættelse af “Immigrant Song”, der dog starter folket ud, men tre minutter inden i nummeret bliver tungere og metallisk – plot twist! 

Bruuns stemme minder om Enya, Eivør, Björk og Maria Franz (fra Heilung), sidstnævnte medvirker også på albummet som kor sammen med Maja Shinning (fra Forever Still) og Marie-Louise Zervides (fra Cantus Avium). Man kan aldrig tydeligt høre deres individuelle stemmer, men koret supplerer Bruun flot. Bruuns skrøbelighed og styrke passer perfekt sammen som yin og yang.  

Spine er kandidat til at blive årets bedste album for at være en stærk og personlig udgivelse. Det er både et alternativt metalalbum, men også meget klassisk Myrkur anno 2023 – fra onde kongebørn til naturlige, nordiske menneskebørn.

Min eneste anke er, at jeg savner to, tre flere numre, nu hvor der er et instrumentalnummer og otte ordinære sange. Bravo, og tillykke med de 5 stjerner!

 

Spine trackliste:

  1. Balfaerd
  2. Like Humans
  3. Mothlike
  4. My Blood Is Gold
  5. Spine
  6. Valkyriernes Sang
  7. Blazing Sky
  8. Devil In The Detail
  9. Menneskebarn
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Myrkur - Spine

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Myrkur - Spine. Udgivelse d. 20. oktober 2023 via Relapse Records. Spine er en (social)realistisk fortælling om at være menneske - wauw!   I september 2017 så jeg Myrkur live i pladebutikken BEAT på Vesterbro. Hendes optræden sagde mig ikke så meget ligesom det meste...Mytiske Myrkur menneskebarn