Anmeldelse af: Soilwork – Övergivenheten. Udgivet d. 19. august 2022 via Nuclear Blast Records.
En “jordarbejders” og måske også Soilworks svanesang.
August var en travl musikmåned med koncerter med Voices of Baceprot og Battle Beast og albumudgivelser af både Amon Amarth, Arch Enemy og Heilung, så jeg nåede hverken at anmelde Machine Heads eller Soilworks nye album oveni hatten. Sidstnævnte tager jeg fat på nu, hvor deres guitarist David Andersson er død – mere om det senere.
Soilworks 12. studiealbum, Övergivenheten, består af intet end 14(!) numre, der i alt varer 65 minutter og 20 sekunder. Selvom der er to instrumentale numre, “Morgongåva/Stormfågel” (“Morgengave/Stormfugl”, red.) og “The Everlasting Flame”, bliver der lidt for mange sange. Normalt synes jeg, at et album skal indeholde 10-11 sange, for ellers bliver det lidt for langtrukkent lidt ligesom Soilworks forrige album, Verkligheten (fra 2019), som bestod af 16 numre på i alt 1 time, 9 minutter og 15 sekunder og Dream Theaters album, The Astonishing, (fra 2016), der varer 2 timer, 10 minutter og 23 sekunder. Film skal heller ikke være længere end 2,5 time, før det bliver uoverskueligt at se den (på én aften).
Nå, tilbage til musikken: Ligesom på Verkligheten så blander Soilwork på Övergivenheten (“Tilgivelsen” på dansk) engelske og svenske plus franske titler. “Stormfågel” refererer tilbage til “Stålfågel” fra forrige album, og den sætter en flot stemning ligesom introen til albumåbneren, titelnummeret.
“Nous Sommes La Guerre” (“Vi er krig”) og “On The Wings Of A Goddess/Through Flaming Sheets Of Rain” minder pga, den kvindelige vokal i starten om Strid og Anderssons andet band, The Night Flight Orchestra, men de beviser, at den er alt for tung til TNFO.
På “Death, I Hear You Calling” får jeg det lidt dårligt. Ikke fordi det er en dårlig sang, men pga. Anderssons alt for tidlige død (47 år, muligvis selvmord) d. 14. september 2022 taget i beregning. Omkvædet lyder: “Death, I hear you calling / But I can’t reply / Though you’ve seen me falling / There’s still life inside / Death, I hear you calling / And I can’t deny / That you left me wanting / But there’s no time to die”. Av, av, av.
Det er svært at anmelde et album kritisk, efter et af bandmedlemmerne er død, for det er nemt at være bagklog og svært ikke blive påvirket ekstra af sangene, men jeg prøver nu alligevel… Övergivenheten er ikke lige så godt som Verkligheten og EP’en A Whisp Of The Atlantic (til henholdsvis 5 og 4,5 stjerner), men det er stadig godt. Soilwork har været yderst produktive de seneste 10 år med en udgivelse hvert tredje år ca., plus The Night Flight Orchestra har udgivet albums ca. hvert andet år, bl.a. Aeromantic fra 2020. Måske var det for meget for Andersson og Soilwork?
I løbet af de sidste 30 år er Soilwork blevet mindre melodisk dødsmetal, men mere hardrock, og med The Night Flight Orchestras AOR (Album Oriented Rock), synes forskellen mellem de to til at blive mindre. Övergivenheten er måske lidt for lang, for lidt melodød/metal og for få overraskelser.
Derfor får Soilwork og Övergivenheten 3 stjerner.
Övergivenheten tracklist:
- Övergivenheten
- Nous Sommes La Guerre
- Electric Again
- Valleys Of Gloam
- Is It In Your Darkness
- Vultures
- Morgongåva/Stormfågel (instrumental)
- Death, I Hear You Calling
- This Godless Universe
- Dreams Of Nowhere
- The Everlasting Flame (instrumental)
- Golgata
- Harvest Spine
- On The Wings Of A Goddess/Through Flaming Sheets Of Rain
