Anmeldelse af Siamese på Helviti, Copenhell. D. 22/06/24.
Siamese er vendt hjem og er i deres rette element.
Foto: Tommy Skøtt.
For to år siden, da jeg anmeldte Siamese på Hades-scenen, afsluttede jeg med at sige: “Jeg kan ikke vente til at se dem igen om 2-3 år, når de står på Helviti..”. Klip til nu, hvor vi stod foran Helviti, og bevidnede netop det ske. Sjælen har en koncert føltes så oprigtig, velplaceret på Helviti og rammende i år. Der er nerve, forløsning og ekstase et dansk band på hovedscenen.
Det hele starter ekstremt hårdt ud med “Sloboda” og “Home” fra deres seneste 2019-plade. Som bekendt er det farligt at starte så godt ud, i frygt for at luften går ud af ballonen undervejs, men Siamese og specielt forsanger, Mirza Radonjica, som var iklædt en Britney Spears t-shirt, udtrykker deres glæde for at være der. Som han retorisk spurgte: “Kan I mærke at vi har glædet os?”. “Fra Istanbul, til Bucharest, til Hannover, men intet er slår det at være hjemme i København”, fortsatte han. Publikum havde også glædet sig!
Forest, langs scenekanten stod et podie, som både fungerede godt for bandmedlemmerne og for publikum, så alle havde et bedre udsyn. Undervejs fik vi både ild, røg og konfetti, som gav endnu mere stemning til det hele. Under omkvædet i “Numb”, skrålede næsten alle med på “I don’t feel a thing”, hvilket var en kontrastfuld oplevelse, for undertegnede, da der var alverdens følelser på spil i sangen og på Copenhell denne eftermiddag.
Publikum fik mange sange fra Home-pladen, men også nogle fra deres kommende udspil, Elements, der lander til august. Blandt dem var singlerne “Predator”, “The Way Of Water” og “Vertigo” – alle fik en god modtagelse, deres alder taget i betragtning. Vi fik også “This Is Not A Song”, som virkede til at være skrevet til Copenhell – publikummerne var med på at synge “It’s a motherfucking mosh pit”, og det var en fest!
Derefter var det desværre som om at koncerten tabte pusten en smule under “On Fire”, “Holy” og “Can’t Force The Love”. Alternativt kunne de have spillet nogle endnu ældre end “Oceanbed” og “B.A.N.A.N.S”, som var setlistens ældste (fra Super Human, 2019). Måske kunne de også/eller have spillet “Cities”, “Gods & Kings” eller “Crap Is The New Black” fra henholdsvis 2017, 2015 og 2012. Men det er i småtingsafdelingen, for publikum var ikke udvandret – tværtimod; der var kun kommet flere til i løbet af koncerten.
15 år har Siamese ventet på at spille på Helviti og at dømme ud fra deres, pittens og publikums reaktioner, var koncerten ventetiden værd; selvom de fleste fik en forsmag på det tilbage i 2022. Siamese er et fænomenalt liveband og Mirza er en kompetent frontmand, der har arbejdet hårdt for det her. Han kender sine styrker 100% som sanger og performer, og det skal han og Siamese have credits for!
Jeg tør godt at sige, at næste gang vi ser Siamese på Copenhell, er om 3-4 år, hvor de har fået en tid tidligt om aftenen, på Helviti, selvfølgelig, hvor de kan bruge aftenstemningen til deres fordel.
Billederne er taget af Tommy Skøtt.
