Anmeldelse af: Stranger Than Kindness: The Nick Cave Exhibition. Den Sorte Diamant, Kbh. 12. august 2020.
Foto: Rasmus Borst
Den Sorte Diamant har for tiden gjort sig noget af et fund, da de i samarbejde med hovedpersonen selv har skabt en udstilling om en af rockmusikkens helt store navne: Nick Cave.
Ikke mindre end 300 forskellige artefakter, ligegyldigheder og sjældenheder har fundet vej til kælderen i den æstetisk kontroversielle bygning, og hvis du hungrer lidt efter et indblik bag myten, så skal du faktisk nok ikke tage på netop denne udstilling.
Hvis du derimod vil lege med på netop mytens præmisser og have et indblik i mandens voldsomt iscenesatte (og perfekt iscenesat, skal det nævnes) liv, så er denne udstilling en absolut nødvendighed.
Selvom der selvfølgelig er de obligatoriske “museums”-lokaler med små fine glasmontre, der skal skabe en smule kontekst, så er man heldigvis overall gået efter at skabe stemning og ikke informationer. Netop derfor vil jeg også hurtigt anbefale, at du skal tage turen i kælderen alene i hvert fald første gang. Fordi hvad udstillingen mangler i “uh-jeg-kan-pege-og-diskutere”, giver den tifoldigt tilbage i muligheden for at dykke ned i den mytologi, du som fan af manden, allerede kender fra musikken.
(Artiklen fortsætter efter billedet fra udstillingen)
Nick Cave er og har altid været mesteren i at håndtere sit eget image, og i løbet af udstilling står det så klart, at alt er præcist opsat udelukkende for at bibeholde mytologien, uden at det nogensinde går ud over ærligheden, der nærmest stråler ud af alle genstandene. Tiden i Birthday Party er omringet af syret og larmende cirkus, lyden af skrivemaskinetaster forlader dig aldrig, mens du gransker igennem vulgært personlige noter i kontoret, og Grinderman-afstikkeren er simpelthen bare et rødt afsides rum med porno på væggene.
Et enkelt udprint af en mail fra en vis Hr. LC er noget af det mest hjerteskærende, men er sat så fint sammen med resten af genstandene uden på nogen måde at forklare noget som helst.
Forhelvede, de formår at ophøje et stykke gumlet tyggegummi til kunst, altså!
Det handler aldrig om at forklare Nick Cave, det handler om at føle ham, og på det punkt har Den Sorte Diamant sgu ramt den lige i røven. Der følger en lille bog med, hvor du kan læse om alle tingene, men jeg synes virkelig, du skal gemme den, til du kommer hjem og bare lade tingene stå for sig selv.
Jeg kan ikke komme udenom, at udstillingen føles en smule for kort, men mens den står på, er den et underligt perfekt Disneyland for fans, der vil springe hovedet først direkte ned i Mr. Caves uhyggeligt ægte fantasiverden.
Jeg føler på ingen måde, at jeg ved mere om Nick Cave efter min rundtur i kælderen, men føler helt klart, at jeg kender ham endnu bedre.
Udstillingen kan ses på Den Sorte Diamant frem til den 13. februar 2021.
