Anmeldelse af A Colossal Weekend 2025, fredag d. 09/05-2025, i Vega, København.

Fredagen på dette års A Colossal Weekend bød for vores vedkommende på tre stærke bands i hver deres del af metal spektret.

Foto: Amanda Gaarsdal.

Utight men ikke u-sejt

Grundet sen ankomst til hovedstaden, bliver det første navn, som vi formår at dække det nyligt gendannede sludge band Kylesa, et band som denne anmelder har glædet sig afsindigt meget til endelig at fange igen efter intet mindre end ni års pause.

Gruppen går stilet til den ved at lægge ud med Spiral Shadow åbneren ’Tired Climb’ og så er der ellers lagt op til fede riffs, psykedeliske melodier, indebrændte men også meget følende og vævende vokaler, samt ikke mindst voldsomme og meget varierede trommer. Desværre har Kylesa ikke deres gamle setup med to trommeslagere, så trommespillet bliver ind imellem lidt fladt, i forhold til hvordan det var i ”de gode gamle dage”. Det er jo sådan med de gamle dage, at de er de gamle dage. Der skal stiles fremad, og til trods for at det ville være at foretrække med to trommeslagere, så er gruppens nuværende absolut så dygtig så han til trods for dette, får musikken til at svinge nærmest som var de to.

Sætlisten her til aften fokuserer dejligt meget omkring hvad de fleste anser som gruppens hovedværk Static Tension og det er i den grad kærkomment at genhøre de gamle bangers som ’Scapegoat’, ’Said and Done’, ’Unknown Awareness’ og ikke mindst ’Running Red’. Desuden lander alle de ældre numre bare godt her til aften, hvor Ultraviolet-singlen ’Unspoken’ er det nyeste og mest afdæmpede der bliver spillet.

Kylesa har en stærk performance, men hvor de skinner igennem som live-band, falder de desværre lige ofte nok til gulvet i deres sammenspil. Det bliver slet og ret for utight ind imellem, som da Laura Pleasants roder rundt i introen til ’Running Red’ ligesom guitar spillet lidt for ofte er enten bag eller foran selve beatet. Det er uheldigt utight, men heldigvis også stadig sejt.

Kylesa leverer en fremragende koncert til trods for et til tider ujævnt sammenspil, og et langt henad vejen lidt tilbageholdende publikum. Der kommer først rigtigt gang i pitten til ’Scapegoat’ og det er desværre også aftenens sidste nummer. Lad os håbe at Kylesa snart vender tilbage og gerne i totalt topform!

Kælder-pit galore

Vi tager lige en tur over og ned i kælderen. Jeg har utroligt nok stadig ikke oplevet københavnske Vulvatorious, og det skal der med deres virak helt klart laves om på, så vi tager en tur på Basement.

Der bliver hurtigt fyldt ud på festivalens mindste spillested, og der danner sig da også en kø af mennesker, der ikke kan komme ind til slagets start grundet kapaciteten på Basement. Vulvatorious er populære, må man konkludere.

Man kan nærmest lugte en forstående moshpit i luften, allerede inden bandet rammer scenen. Luften tager ikke fejl, det har en gut nede blandt publikum i hvert fald tænkt sig at stå for, så der bliver både hevet og skubbet til folk fra den tydeligt enormt beruset herre. Det tager lige nogle numre, før andre synes at de vil være med på løjerne, og snart kommer der godt gang i den.

Vulvatorious spiller fremragende! De beskrivelser jeg har kunne finde af dem bliver de nævnt som et black metal band, men i mine ører er det nu nærmere dødsmetal med blandt andet black elementer. Der spores sporadiske disco-lydende rytmer på trommerne, ligesom at bassisten rigtigt forstår at bryde det musikalske billede med lige dele sjove og fede basgange. Denne anmelder overraskes af gruppens musikalske alsidighed – dette var slet ikke forventet, og det spiller afsindigt godt.

Vulvatorious (i øvrigt et super sejt navn) spiller fremragende og har en enormt god energi. Særligt imponerer sangerinde og frontfigur, Ditte Krøyer, eminent, både som vokalist, men i den grad også i kraft af sit enorme nærvær og gode tilstedeværelse. På engelsk ville man kalde Krøyer for “A force to be reckoned with”.

Ironien går ikke helt tabt, da gruppen spiller nummeret ’FUCK YOU INCEL’, da hvor end Krøyer bevæger sig, følger utallige øjne fra de mange midaldrene mænd, der er til stede på Basement her til aften. Der bliver ikke fokuseret super meget på resten af bandet, hvilket ærligt synd, da de spiller fremragende og har en utroligt god energi.

Vulvatorious lægger Basement godt ned, med en koncert med stærkt momentum, en fed og alsidig sætliste, og ikke mindst et enormt og meget nærværende energiniveau. At det skulle tage denne anmelder til nu at opleve dette er en tydelig og beklagelig fejl, for Vulvatorious kan i den grad spille med musklerne, dette beviser de her til aften med Kælder-pit Galore!

Veludført jubilæum

Aftenens sidste koncert bliver i selskab med (i hvert fald for mit vedkommende) gamle kendinge i form af det progressive stonerband Elder. Til dato har dette band endnu ikke skuffet, særligt ikke i forbindelse med deres liveshows, hvor der altid er god energi og et ufatteligt stramt og teknisk imponerende sammenspil. Samtlige instrumentalister i dette band ved i den grad hvad de laver, og hvordan de komplementerer hinanden på absolut bedste vis.

Gruppen lægger stærkt fra land med ’Compendium’, et nummer der alle dage har været en utroligt stærk og solid live basker. Det går hurtigt op for denne anmelder, at han har misset, at dette show er et ti års jubilæumsshow for gruppens album Lore, hvilket betyder at pladen bliver spillet live i sin helhed. En god overraskelse for den uopmærksomme anmelder, da dette album dæleme er et solidt udspil.

At bandet så spiller albummet fuldstændigt til perfektion, kommer helt ærligt dårligt som en overraskelse. At de formår at have en fremragende energi samtidig med at de spiller så varieret og skiftende musik som de gør, er mere overraskende. Bandet får lodset fint igennem på scenen, til trods for at der ikke henvendes for meget til publikum som sådan. Det hører sig heller ikke nødvendigvis super meget til inden for genren, at tale for meget til sit publikum. Sanger og guitarist Nick DeSalvo får til gengæld rystet håret godt igennem, imens bassist Jack Donovan kommer godt rundt på scenen imens han groover løs. Elder lader musikken tale, og for dælen hvor den taler!

Lyden er sublim under den psykedelisk inspirerede progressive stoner koncert. Alle detaljer går klart igennem, og selvom bassen ikke er hovedfokus, formår den virkelig at vise sine finurligheder og stærke grooves. Dette hjælper koncertens lækre og detaljerede lydbillede enormt meget med at få til at skinne igennem.

Guitarerne er nærmest i gang med maraton, for hænderne har sjældent tid til pause på deres respektive gribebræt. I stedet flyver fingrene over gribebrættet imens der vrides stærke toner ud af de seks strengede instrumenter. Trommerne smækker godt til og lægger en fed dybde og tyngde i det bandets soniske spekter.

Elder spiller meget instrumentalt, og det kan måske virke lidt off-putting for nogle, men umiddelbart ikke for A Colossal Weekends publikum, der har tålmodigheden og interesser, der gør at man nyder denne slags musik mere. I hvert fald er det tydeligt rundt i salen, at jeg ikke står alene med en følelse af enormt musikalsk velvære under amerikanernes velspillede koncert.

Aftenen sluttes af med et brag af en progressiv stoner koncert, fra et band der i den grad har vist sig at være på, og at selv om Lore måske er ti år gammel nu, så holder den altså bare stadig! Også live! Et virkelig veludført jubilæum af amerikanerne.