Alice Cooper

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

-

Anmeldelse af: Shotgun Revolution – IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet.

Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en “forbier”. 

 

I marts 2017 var jeg til MyROCKs fødselsdagsfest på High Voltage, hvor Lucer, SEA, Lowrider Betty og Shotgun Revolution spillede. Jeg var kommet for at høre Lucer og SEA, så jeg kendte ikke Shotgun Revolution. Min nysgerrighed om Shotgun… blev dog heller ikke vakt yderligere, hverken under koncerten eller efter, da jeg kom hjem og fandt dem på Spotify, fordi, jeg synes, at det var for blødt “røvballe-/farrock”, der ikke sagde mig noget.

De udsender nu deres fjerde album, som meget passende, men lidt uoriginalt, hedder IV (romertallet for 4). Albumcoveret er heller ikke det mest originale, desværre. 

Genren er blevet en lille my hårdere, specielt på de første numre “Wormwood” og “Enter The Fire”, men det er primært “soft rock”; lidt ligesom på Defectos Duality-plade – det bliver bare hurtigere for poppet. 

Det melodiske håndværk er der i princippet ikke noget i vejen med – Martin Frank på guitar, Michael Venneberg Carlsen på bas og Kasper Lund på trommer spiller udmærket, men specielt teksterne og Ditlev Ulriksens vokal løfter sig ikke over gennemsnittet for rockmusik. 

I “Black Angel” synger Ulriksen: “Tears falls like rain, undo my pain”. Det lyder lidt for meget som en kliché og deja-vu. I “The Fall” synges: “The fall has come, but I am hanging on, the wind is strong, but it won’t be long…” og sådan fortsætter det. Det bliver næppe mere dansk-Ga-Jol-visdomsord: at synge om vejret (også selvom det er en metafor for noget andet).
“Café of the Damned” og “Silent Torture” har gode takter i omkvædet, men det forbliver lidt for “caffe latte-hyggelig” med for lidt koffein og “tortur”. 

Albummet skulle have været udgivet i juni (’20), men pga. Corona blev det udskudt til februar. Til gengæld er der allerede blevet udgivet hele 5 numre – halvdelen af pladen, som singler: “Wormwood”, “Enter The Fire”, “Under The Surface”, “Claustrophobia” og “After The Storm”, så nyhedsværdien for hele albummet føles ikke tårnhøj. 

Det er lige så blødt som Jesper Binzers seneste skive, Save Your Soul, men han har større “anciennitet” til at lade det følsomme løbe af med sig, nu hvor han også har D-A-D.

Shotgun Revolution og IV får 3 stjerner for et udmærket håndværk, men lidt for middelmådigt.


IV trackliste:

  1. Wormwood
  2. Enter the Fire
  3. Café of the Damned
  4. Under the Surface
  5. Black Angel
  6. Claustrophobia
  7. The Fall
  8. Silent Torture
  9. Cold Star Light
  10. After the Storm
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Shotgun Revolution - IV

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I marts 2017 var jeg til MyROCKs fødselsdagsfest på High Voltage, hvor Lucer, SEA, Lowrider Betty og Shotgun Revolution spillede. Jeg...Shotgun Revolution skyder med løst krudt