Alice Cooper

Smuksakkerne Junkyard Drive sakker bagud

-

Anmeldelse af: Junkyard Drive – Look At Me Now. Udgivelse d. 12. april 2024 via Mighty Music/Target Group.

Efter tre gode plader er forventningerne til Junkyard Drives nyeste udgivelse, Look At Me Now, relativt høje. Desværre bliver de kun delvist indfriet.

 

Siden sidste studiealbum, Electric Love (fra 2022), er Junkyard Drive officielt blevet et medlem rigere; Kristoffer Kristensen (også medlem af Lucer). Ellers er “alt som det plejer” med Oliver Hartmann Jakobsen (på guitar), Claus Munch (trommer), Mikkel “Sjus” Nelausen (bas) og Kristian Johansen (vokal).

Musikalsk, instrumentalt og live (Copenhell 2022 f.eks.) skuffer Junkyard ikke. Kvaliteten er god, måske ikke overraskende, men det er okay – det er trods alt 80’er-inspireret rock and roll. Til gengæld overrasker sangteksterne heller ikke – det bliver for forudsigeligt, så nu begynder den overordnede kvalitet at krakelere omkvædene i rockbangerne og særligt i rockballaderne. 

I “Shoot From The Hip” synges udafbrudt: “Shoot from the hip / Shoot from the hip / Shoot from the hip / Baby just shoot from the hip / Shoot from the hip / Oh shoot from the hip / Oh baby baby / Shoot from the hip yeah / Shoot from the hip / Shoot from the hip / Baby just shoot from the hip / Shoot from the hip” – og det er bare en brøkdel. I alt synges linjen 22(!) gange ud af 45 linjer. I “Pipe Down” gentages “Pipe down, she don’t really owe you shit” og omkvædet i “Somewhere to hide” synges alt for mange gange. 

Jeg bliver ikke imponeret af deres 80’er-rock, som tidligere, selvom de spiller fremragende, og Johansen synger godt. 

Det eneste bemærkelsesværdige nummer på Look At Me Now er “Beauty Fool”, der er catchy, både melodisk og i teksten: “Catching their eyes everywhere you go / Bluffing your way through the game show / You keep it cool / Still you’re a beauty fool”. Dens høje energi gør det svært at sidde stille som lytter. Men det er bare ikke nok med kun ét godt nummer (ud af 10).

Det er som om Junkyard Drives rock & roll er blevet for tynd, måske fordi Look At Me Now først vinder ved flere gennemlytninger. Normalt er det jo godt, men der må også gerne være instant hits. Man kunne godt få den triste tanke, at “Georgie” bliver deres eneste store hit. Det gør mig ondt, men jeg bliver nødt til kun at give Junkyard Drive og Look At Me Now tre stjerner. Junkyard Drive er selv blevet “flotte fjolser”.

 

Look At Me Now tracklist:

  1. Somewhere To Hide
  2. Shoot From The Hip
  3. Tearaway
  4. Black Wolf
  5. Beauty Fool
  6. Blood Red Sky
  7. Saw You Hanging There
  8. Pipe Down
  9. The Tide Is High
  10. Afterflow
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Junkyard Drive - Look At Me Now

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Junkyard Drive - Look At Me Now. Udgivelse d. 12. april 2024 via Mighty Music/Target Group. Efter tre gode plader er forventningerne til Junkyard Drives nyeste udgivelse, Look At Me Now, relativt høje. Desværre bliver de kun delvist indfriet.   Siden sidste studiealbum, Electric Love...Smuksakkerne Junkyard Drive sakker bagud