Tilbage i slutningen af de glade 1960’ere opstod der et lille hollandsk orkester, der lød som en kombination af prototype prog-rock, LSD-trip og en jam-session på scenen.
Siden da er det blevet til brud, skiftende besætningsmedlemmer, gendannelser, nye skiver og en genfødsel via en enkelt sang, der så også gik hen og blev en sensation på nettet på samme måde, som det katapulterede karriererne for blandt andet komikeren Pablo Fransisco (det store stemme-“talent”) og bugtaleren Jeff Dunham (specielt med dukken Achmed, den døde terrorist).
Hvis du ikke lige ved, hvilken Focus-sang jeg taler om, så kan du da aktivere nedenstående live-udgave fra USA, få din “Nåååh, den!”-oplevelse og mødes med mig under videoen:
Jeg har intet belæg for at sige, at (gen)opdagelsen af den sang har gjort, at bandet har valgt at fortsætte, men at se på alderssegmentet denne onsdag aften i Amager Bio, så var det vist nok kendere af bandet, der var dukket op – dog ikke så mange – samt enkelte afstikkere.
Kan du lide Jethro Tull og Uriah Heep og altid har overvejet, hvordan de ville tage sig ud, hvis der slet ingen tøjler var på deres muligheder for at skrive sange samt udelukkende at bruge volapyk-vokal, så er svaret nok hollandske Focus.
Eneste vedvarende bandmedlem fra begyndelsen er volapyk-vokalist, fløjtenist og hammond-orgel elsker, Thijs van Leer.
Hvis videoen ovenover er dit udgangspunkt for deres performance, må jeg skuffe dig, for med 50 år på bagen som aktivt orkester var det også stort set næsten stillesiddende på bagen, at manden befandt sig samt at mumle lidt mellem numrene og overlade de høje toner til guitaristen, Menno Gootjes, i blandt andet nævnte sang “Hocus Pocus”.
