Anmeldelse af Hatebreed på Hades, Copenhell. D. 22/06-24.
14 år efter Copenhells spæde start, er det amerikanske hardcoreband Hatebreed endelig tilbage på den festival, hvor de var så godt som de første til at definere.
Foto: Anders Groos Mikkelsen.
Jeg husker stadig den første Copenhell tilbage i 2010. Det hele virkede virkelig som en fadæse i begyndelsen, med ikke-fede koncerter og dårligt besøgstal, men så skete der noget nærmest magisk. Hatebreed gik på, hvad der senere kom til at hedde Helviti, og sådan startede den stemning, som vi kender, og elsker den fra Copenhell i dag. Moshing startede, smilene bredte sig, støvet rejste sig pga. circlepits og bandet var tændt. Derfor er det også utroligt, at der skulle gå hele 14 år, før bandet vendte tilbage på den festival, som de i mine øjne har været med til at forme.
Nu er de her så, langt om længe igen, og det er nærmest som at være tilbage i de gamle dage. Bare med flere mennesker!
Der er fra begyndelsen af showet smidt godt med kul på, og publikum mosher, og fester hårdt til den amerikanske hardcore. Jamey Jasta styrer slagets gang med god, men hård hånd. Man kan ikke mærke at bandet er blevet ældre. Særligt godt kommer der gang i den i det bandet fyrer klassikeren ’Destroy Everything’. Horn og kroppe kommer op i luften som tak for nummeret.
Lyden er dejlig tung og ond. Guitarerne slår som en næve lavet af stål, og bassen har den gode dybde, og formår at skabe et rigtigt godt bounce til koncerten. Det er vaskeægte bølle-hardcore det her.
Hatebreed er dog ikke kun den type hardcoreband, der er alvorlige hele tiden. Der er også plads til lidt god spas, som da publikum præsenteres for den kæmpe store Hatebreed Ball Of Death, som skubbes ud over publikum. Måske lidt spøjst til hardcore, men det tager sgu kegler hos de fremmødte med lidt humor.
Hatebreed viser på Hades-scenen at de stadig kan finde ud af at rykke Copenhell rundt, også selvom de er blevet ældre og der er flere gæster at rykke rundt på. Bandet der startede det hele er tilbage, og de sejrer i den grad på Hades.
Foto: Anders Groos Mikkelsen.
