Alice Cooper

Speak Danish or die!

-

Anmeldelse af Mr. Bungle, Copenhell, Hades d. 20/06-24.

Der var hopla og spark på drengen, da Mr. Bungle endelig lagde vejen forbi Hades-scenen med et solidt show ud i det aparte og thrashede.

Foto: Tommy Skøtt.

Det er ikke hver dag at Danmark, får så fint besøg af en “supergruppe”, som vi gør det i dag. Mr. Bungle har nemlig i deres nuværende form tilføjet thrash legenderne Scott Ian fra Anthrax samt Dave Lombardo fra Dead Cross og tidligere Slayer. Normalt gøgler bandet, og det skal vise sig at gøgl og jokes, stadig er forsanger Mike Pattons forte. Manden ser simpelthen sit publikum afsindigt meget, og er i den grad ikke bleg for at henvende sig direkte til enkeltpersoner blandt publikum sågar kalde dem ud fra scenen. Man føler sig i den grad velkommen og set af især Patton, men faktisk også det resterende af gruppen.

Fra start er der fart over feltet, hvor bandet skyder lynhurtige thrash og crossover riffs udover pladsen på Refshaleøen. Sammenspillet er fremragende for det amerikanske band, hvor der kun sporadisk er lidt slinger i valsen på guitarerne. Soli er meget typisk for thrash genren og drejer sig mere om fart end om egentlig melodisk substans, og dette passer fremragende til den voldsomme og hurtige thrash, om end det for netop Mr. Bungle måske virker lidt ufarligt – deres tid som avantgarde metal band taget i betragtning.

Det kommer formentlig som en overraskelse for mange at Mr. Bungle i dag mest af alt spiller thrash, og derfor er det da også en rigtigt lækker lille treat i det gruppen spiller det vidunderlige ’My Ass Is On Fire’ fra debutalbummet. Det leveres fremragende og lækkert gøglet, sådan som man kunne håbe på! Med al den thrash og crossover som bandet leverer, er der fare for at være tæt på at køre død i det måske lidt ensformige lydbillede, og her er det netop af bandet har forstået at sammensætte en sætliste, således at man aldrig rigtigt kommer til at kede sig eller forvente, hvad der nu skal ske.

Bandet kommer godt rundt på scenen, og særligt kan Patton på ingen måde stå stille. Som vi kender ham roder han altid med et eller andet eller er i bevægelse. Den gode energi smitter desværre dog sjældent helt af på publikum, der dog til trods for manglende energi, da lige kan mønstre nogle enkelte pits, om så de er mosh eller circle. Det er også tidligt på dagen.

Mr. Bungle leverer en koncert ud over det sædvanlige på årets Copenhell, og viser at crossover thrash ala S.O.D, bestemt ikke er dødt eller irrelevant i dag, ligesom at thrash og humor sagtens kan gå hånd i hånd.

Fotos er af Tommy Skøtt.

ANTAL STJERNER

Mr. Bungle

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier

Anmeldelse af Mr. Bungle, Copenhell, Hades d. 20/06-24. Der var hopla og spark på drengen, da Mr. Bungle endelig lagde vejen forbi Hades-scenen med et solidt show ud i det aparte og thrashede. Foto: Tommy Skøtt. Det er ikke hver dag at Danmark, får så fint...Speak Danish or die!