Alice Cooper

“Gamle” Marko Hietala ruster aldrig


Anmeldelse af: Marko Hietala – Pyre Of The Black Heart. Udgives 24. januar 2020 via Nuclear Blast Records. 

 

I 2018 udkom Marko Hietalas selvbiografi “Stainless?”, som gav en meget personlig beretning om en talentfuld musiker og sympatisk menneske. På “Pyre Of The Black Heart” får man endnu mere af og om Hietala, og jeg labber det i mig som en tørstig køter.

 

Bassist, guitarist og sanger i Nightwish, 54-årige Marko Hietala, udgav i maj 2019 et finsksproget soloalbum: Mustan Sydämen Rovio. Nu otte måneder senere er pladen blevet “oversat” til engelsk, så alle kan nyde Hietalas lyrik.

På Nightwishs seneste studiealbum, Endless Forms Most Beautiful (2015), medvirkede Hietala kun på enkelte numre med sin vokal, og sit andet band Tarot er ikke længere aktive. Om det var årsager til, at han udgiver et soloalbum, eller om han bare har skrevet en masse sange gennem tiden, vides ikke, men det er skønt at høre hans stemme igen, og at det så er hans helt egne sange, er kun bonus. 

Tuomas Holopainen (keyboardspiller, sangskriver og mastermind i Nightwish) udgav i 2014 det symfoniske album, Music Inspired by the Life and Times of Scrooge, af tegnere Don Rosa om Disney-figuren Joakim Von And.
I foråret 2018 udgav Holopainen sammen med sanger Johanna Kurkela (Holopainens kone) og Troy Donockley (multiinstrumentarist i Nightwish) et folkalbum under navnet Auri.
I efteråret 2018 udgav Floor Jansen (forsanger i Nightwish) sammen med Jørn Viggo Lofstad (guitarist i Pagan’s Mind) rockalbummet Northward under samme duo-navn. 

Så at Marko Hietala nu også udgiver et album, er måske ikke så overraskende – heller ikke når man ser på, at han tidligere har gæstet andre bands og projekter (f.eks. Delain, Northern Kings, Sinergy og Raskasta Joulua), var det bare et spørgsmål om tid. Heldigvis er den tid nu kommet.

Som tidligere nævnt, er albummet en oversættelse af Mustan Sydämen Rovio. Gør det albummet ringere? Nej, tværtimod. Hvis man allerede har lyttet til pladen på finsk, virker alle numre meget bekendt, og det bliver lidt nemmere at huske sangene også efter kun få gennemlytninger. Faktisk bliver de finske numre endnu bedre, når man også har hørt de engelske versioner. Mustan… var, ligesom Apocalypticas nye instrumentalalbum Cell-0, meget stemningsfuld – læs anmeldelsen HER.
Man kan fornemme de fire temperamenter: Kolerisk, sangvinsk, melankolsk og flegmatisk, men det bliver indifferent, fordi der er ikke nogen tekst til at bakke melodierne op. Det retter Pyre… i dén grad op på.

“Runner Of The Railways” er et herligt uptempo-nummer, hvilket er tiltrængt efter et par tungere sange. Violiner, trommer og orgel giver sangen en anden dynamik end de foregående, og man kan næsten ikke sidde stille; lidt ligesom når “Stones” åbner skiven.
Selvom at Pyre… er et hard rock-album, er der også plads til andre genrer. Bl.a. på “Star, Sand and Shadow” hvor der er en 80’er inspireret elektronisk intro. Det kunne lyde malplaceret, men det er det under ingen omstændigheder.
“The Voice Of My Father”, handler (ikke overraskende) om Hietalas far. Men han gør det ikke på en klynkende Lukas Graham-agtig måde, men mere modent. Og moden er også “nøgleordet” for hele skiven – man får hans fortællinger på en sober og yndefuld måde, hvor der stadig er plads til metal- og rock-elementer fra hans yngre dage i Tarot.
Det er svært at fremhæve et enkelt godt nummer, fordi de 10 sange fletter sig ind i hinanden som et samlet værk.

Da det blev offentliggjort, at Hietala skulle udgive et soloalbum, blev jeg meget begejstret. Men da det kom frem, at sangene var på finsk, var jeg lidt skuffet. Så da det blev offentliggjort, at der kom en engelsk version af soloalbummet, blev skuffelsen vendt til en lettelse. Heldigvis skuffer Pyre… på ingen måder: Det er lige så melodisk, tungt og vedkommende, som jeg havde håbet.

Pyre… har visse lighedspunkter med Jesper (D-A-D) Binzers soloalbum Dying Is Easy. De er begge meget modne, eftertænksomme og poetiske. Hvor Binzer er country rock, er Hietala mere hard rock, hvilket jeg måske foretrækker en my mere.

Hvis jeg skulle give Mustan Sydämen Rovio en selvstændig karaktér, ville det blive 4,5 ud af 5 stjerner for et godt melodiøst album, men hvor jeg bare ikke forstod lyrikken. Pyre Of The Black Heart får derfor også 4,5 stjerner for at bringe musikken helt til lytterens “dør”.
Det er en hæderligt udgivelse, der på ingen måder virker som en musiker, der sælger ud, selvom det kan diskuteres, om Hietala ikke skulle have udgivet den engelske, men kun den finske for originalitetens skyld. Men uanset hvilket projekt, Hietala kaster sig over, giver han sig 100 %, og det kan høres på den anden side af højtalerne. 

Til foråret drager han på turné, hvor han bl.a. skal varme op for Nightwish. Desværre er der ikke offentliggjort datoer i Danmark, så man må nok “nøjes” med at se ham i Nightwish live, hvis de altså kommer til Danmark snart… 

 

Mustan Sydämen Rovio trackliste:

  1. Kiviä
  2. Isäni Ääni
  3. Tähti, Hiekka Ja Varjo
  4. Kuolleiden Jumalten Poika 
  5. Laulu Sinulle
  6. Minä Olen Tie
  7. Juoksen Rautateitä
  8. Vapauden Kuolinmarssi
  9. Unelmoin Öisin 
  10. Totuus Vapauttaa 

 

Pyre Of The Black Heart trackliste:

  1. Stones
  2. The Voice Of My Father
  3. Star, Sand And Shadow
  4. Dead God’s Son
  5. For You
  6. I Am The Way
  7. Runner Of The Railways
  8. Death March For Freedom
  9. I Dream
  10. Truth Shall Set You Free

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart

Discover

Latest

Canadiere på fri fod

Anmeldelse af: Saga. Train, Aarhus. 19. februar 2020. Saga leverede en intet mindre end imponerende koncert, da de svingede forbi Aarhus med deres 70'er og...

Energifyldt fransk blackgaze

Anmeldelse af: Alcest. Pumpehuset, Kbh. 15. februar 2020. Franske Alcest leverede en sprød og energifyldt Blackgaze-koncert, da de spillede for et udsolgt Pumpehuset i København.   Foto:...

Den gordiske knude er blevet løs

Anmeldelse af: Slipknot + Behemoth, Royal Arena - Kbh. D. 20. februar 2020   På Roskilde Festival 2009 så jeg Slipknot for første gang. Siden da...

Velkendt bøf tilsat nye ingredienser

Anmeldelse af: Kvelertak "Splid". Udgivet 14. februar via Rise Records. Norske Kvelertak tager chancer med ingredienserne i forhold til deres vante opskrift på saftig bøf....

Amerikanere fanget i teknologiens spind

Anmeldelse af: Starset + Ivy Crown - Pumpehuset, København. 19 februar 2020. Starset var onsdag vendt tilbage til Danmark. Det cinematiske hardrockband er på deres...