Anmeldelse af Persecutor, på Pandæmonium, Copenhell. D. 19/06-24.

Persecutor starter årets Copenhell-fest med ægte thrash-manér, med god mosh, circle pits og ikke mindst wall of deaths.

Foto: Tommy Skøtt

Horsens er kommet til København i kraft af Persecutor, som har fået æren og ikke fornøjelsen ikke mindst, at åbne årets metal fest på Refshaleøen. Persecutor går på skarpt til et hujende festival publikum. Nu kan Copenhell endelig skydes i gang.

Desværre er lyden bare ikke med Persecutor i hvert fald starten af koncerten, hvor guitar og bas er så godt som totalt forsvundet i mixet. Der bliver rettet op på det i løbet af koncerten, men riffsne formår aldrig rigtigt at få den plads i dagens live-mix som de ellers fortjener, for Persecutor skriver nu engang seje thrash riffs og gode melodier, hvilket især kan høres på den længere basker ‘Nothing Remains’ som virkelig viser gruppen fra deres bedste og mest progressive side.

Hvad lyden ikke præsterer kan bandet heldigvis leve op for. Der er god energi på scenen, og smilene kan simpelthen ikke tørres af de ansigter vi ser i dag på Pandæmonium. Spilleglæden stråler ud af samtlige medlemmer af gruppens ansigter, og den smitter af på dagens glade og ikke mindst tydeligt spændte publikum, der også kvitterer med lidt crowdsurfing til Persecutors ære og fornøjelse.

Den gode stemning er helt klart tilstede på Pandæmonium allerede tidligt i dag, også selvom publikum måske ikke sætter gang i årets største moshpit. Dertil kan man også ane en portion nervøsitet i gruppens bevægelser til lige at toppe begejstringen af.

Persecutor leverer en glimrende thrashet start til årets Copenhell, hvor de viser at dårlig lyd og skidt sonisk dynamik, ikke slår et ægte Horsens band ud af kurs. I stedet vinder gruppen store dele af publikums gunst, som det også kan høres da koncerten afsluttes. Publikum synger måske endda stadig på Pandæmonium?

Se galleriet af Tommy Skøtt herunder