Anmeldelse af Sort Sol på Hades, Copenhell. D. 22/06/24.

Med en stemningssættende intro igangsatte Sort Sol en lovende oplevelse, men som ikke holdt helt momentum.

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

Steen Jørgensens dybe, beroligende stemme, som de fleste kender og har en holdning til, brølede ud af højtalerne, og da de spillede Sods-nummeret “Copenhagen” nåede begejstringen nye højder hos de fremmødte. Mange havde vist håbet på at høre denne, og nu skete det endeligt. 

Fra Sods og 1979 til “Next Century” og 2024 – denne sang synes næsten endnu bedre at passe til aftenens hyldest til punkens danske forfædre, som konferencier, Carsten Holm, introducerede dem som. Det gav så god mening. Jørgensen takkede for invitationen, og fortsatte ellers med sætlisten. En smalltalker kan man ikke kalde ham.

Flere af gæsterne var vist kommet for at se “giraffen” – mange stod og småsnakkede mellem og under numrene. Det var et lettere irritationsmoment, men Sort Sols musik var også meget langsommelig denne aften. 

Efter 65 minuttede takkede Jørgensen igen, denne gang for velkomsten og derefter spillede de “Let Your Fingers Do The Walking”. I de 5 minutters tid stod tiden stille, og alle synes at forstene – en skøn, men også forudsigelig oplevelse. Endnu en gang var Jørgensen i sit taknemmelige hjørne, og takkede folk for at bruge deres aften sammen med dem og så spillede de hvad der viste sig at være det sidste, lange nummer. Nu begyndte en del folk at forlade Hades, hvilket kun bekræftede min teori fra tidligere. 

Sort Sol spillede desværre intet fra deres seneste album, Stor Langsom Stjerne (fra 2017). Det ville ellers sikkert have været en stor oplevelse at høre “…Like A Trans Like…”, “The Weightless” eller andre. Jeg står tilbage med en lettere skuffet følelse af, at jeg ville have noget mere end deres tunge, langsommelige numre. Noget mere hardcore punk-rock, som man også kender dem for.

Fotos er taget af Anders Groos Mikkelsen.