Anmeldelse af: Alabama Snakes m.f., Kældertråd, 01. oktober
Musicon i Roskilde lagde lørdag d. 1/10 lokaler til noget af et rock brag, da der skulle afholdes Kældertråd i Hal 12. I denne omgang med nogle af de bedste bands, som kan støves op i den centralt beliggende, sjællandske by.
Har man bare en smule kendskab til undergrunden af Roskildes unge rock bands, så kunne det være svært ikke at savle over plakaten til lørdagens omgang Kældertråd i Hal 12 på Musicon.
Alabama Black Snakes var aftenens hovednavn, og de havde gravet lidt i Roskildes muld for at finde noget passende opvarmning. Med sig havde de nemlig bragt Jack in the Middle og Stagecoach Mary.
Stagecoach Mary
Aftenens første band, Stagecoach Mary, er det nyeste skud på stammen på aftenens plakat. Nok er bandet stadig grønne og skal hive en del mere erfaring som liveband. Men tøv en kende, på trods af små skønhedsfejl hist og pist, har bandet nogle gennemtrængende sange og ikke mindst en lyd, der gør dem til noget helt særligt.
For når man hører Stagecoach Mary live, kan man ikke andet end at fordybe sig i det udtryk, som bandet bringer med sig. De to sangere, Kristian og Asbjørn, leverer henholdsvis den høje og dybe vokal. Tilsammen skaber det en bred rækkevidde og en fantastisk mulighed for at skrive nogle iørefaldende melodier, der giver mulighed til at ramme et bredt publikum.
Kristan, som også spiller guitar, må deles om de kæbefaldende guitar soli, sammen med guitarist Simon. De to drenge leverer hver deres spillestil og kan derfor sætte deres personlige præg på bandets storladende stadionrock-lyd og det fungerer ganske glimrende.
Det fungerer faktisk i sådan en stil, at jeg har svært ved at sammenligne bandet med noget, jeg kender i forvejen. Ikke at man absolut skal det, men det er som oftest noget, vi mennesker gør. Men når det så er sagt, så er Stagecoach Mary nyt og spændende, og jeg glæder mig til at høre hvad dette band fremtidigt kan byde på.
Jack in the Middle
Det næste band på scenen var Jack in the Middle. Et band jeg har stiftet bekendtskab med nogle gange før, men ikke på samme måde som i aften. Hvad var anderledes? Jo, først og fremmest havde de lånt Mathias, som er trommeslager i det forrige band, Stagecoach Mary. Det var nødvendigt, da den faste trommeslager var udenlands. Det har dog ingen betydning af bandets bedømmelse.
For det andet så har Jack in The Middle ikke hvilet på laurbærene, siden jeg så dem sidst. Der er uden tvivl blevet høstet en god omgang erfaring både musikalsk og på udførelse af deres liveoptræden. Der var mere bid i forsanger Thors stemme, som gav en pondus mellem sang og den rå Rock ‘n’ Roll lyd, som bandet har. Ligeledes er der kommet mere fokus på fede guitar-soli og længere musikalske passager, hvor musikken for lov til at tale sit tydelige sprog og en meget mærkbar selvsikkerhed blandt bandet.
Man kan heller ikke lade være med at notere, når de i en intro til “Nobody But You” lige river et par Black Sabbath-toner ud af forstærkeren. Det vidner om, at Jack In the Middle har fundet en form og en lyd, som gør dem tro mod deres idoler, men mest af alt tro mod dem selv. En sand fornøjelse.
