Anmeldelse af Kollapse & Grava – Kollapse & Grava, udgivet via Vinyltroll Records & Futhermocker d. 06/06-2025.

Kaos og tonser tunge toner er hvad den står på, når Kollapse og Grava på denne splitudgivelse slår pjalterne sammen.

Der er lige så stille begyndt at komme lidt gang i split udgivelserne herhjemme i den danske andedam. Nu er post-hardcorebandet Kollapse og de utroligt tunge og voldsomme sludge gutter fra Grava gået sammen om at lave en split med det meget ligefremme navn Kollapse & Grava. Så ved man også, hvad man får kan man sige. Stik imod hvad de fleste andre gør, i forbindelse med udgivelse af en splitplade, så har Kollapse og Grava valgt at blande dækket lidt. Der er således ikke tale om at Kollapse har en ”side” (i mangel af bedre ord) af splitten, imens Grava har den anden. Nej, her satses der sgu, og sættes lid til de to bands kompatibilitet, og det er enormt forfriskende. Jovist, der er i bund og grund tale om, at de spiller fortolkninger af hinandens numre, men dette fungerer så absolut fortræffeligt, især da man virkelig bemærker både forskellen og sammenligninger i de to bands kompositioner, og hvorledes de fortolker hinandens kunst. Som en Sludget omgang “Bytte Bytte Købmand”.

Der bliver skiftet imellem hvilket band der spiller, ligesom at alle de små mellemspil der er imellem numrene eftersigende skulle være lavet i samarbejde. Dette er vovet, men noget denne anmelder har haft håbet på at bands ville gøre i et godt stykke tid efterhånden.

I ’Invokation’ har vi en kort stemningssættende intro, før Kollapse sætter fra med ’Hæmatomers Filosofi’. Ved første lyt bryder jeg mig ikke synderligt om lyden. Jeg føler detaljer jeg burde høre går tabt, trommerne er lidt for høje og bassen for vag i sit udtryk. Heldigvis retter følge lyt på dette problem, for det spiller så absolut for Kollapse! Lyden er ganske givet grynet, men ved første lyt har mine ører nok været lidt trætte, for der er faktisk en lækker dynamik i gruppens insisterende dissonans og tørre lyd. Kollapse spiller utroligt kaotisk, og formår at få en utroligt fed og voldsom blanding imellem sludge og post-hardcore ud over stepperne. Der er sågar tid til lidt blæseinstrumenter i det lækre kaos. Der sker dejligt meget i musikken, og den brølende vokal fungerer så absolut.

Grava spiller dejligt slæbende på deres version af selvsamme nummer, og man bemærker da også en umiddelbar forskel i de to bands soniske udtryk. Alligevel passer de to bands og deres visioner afsindigt godt sammen, ja nærmest spejler de sig op ad hinanden, uden egentlig at gøre det. Grava har en meget iørefaldende og genkendelig stil, og deres version af nummeret får netop det slimede, voldsomme, og slæbende feel, som bandet på begge de albums jeg har anmeldt med dem, også præsterer.

‘Red Furnace’ spiller ligeledes godt for begge de to bands, hvor egge bands præsterer at skabe hver deres form for tyngde og pondus i løbet af nummeret. Variationen imellem den growlede og den brølede vokal hos Grava fungerer godt med deres tunge og slæbende riffs, imens Kollapse netop formår at skabe det mere kaotiske lydbillede, hjulpet rigtigt godt på vej af deres dygtige trommeslagers nærmest febrilske spil. Her får Kollapse også vist deres sans for dynamik, da vi får et langt afdæmpet og vævende stykke i nummeret. Variationen imellem det febrilske og det håbløst smukke rammer Kollapse utroligt godt. Deres måde at formidle og skrive musik på er ret interessant og fængende, til trods for sit kaotiske udtryk.

Kollapse & Grava er ikke blot et stærkt koncept, det bliver også ført rigtigt godt til dørs, af to bands der har store forskelle imellem sig, men alligevel formår at passe sammen som var det skæbnebestemt. De to grupper prøver noget vovet og kommer faktisk utroligt sikkert i land med deres spændende og varierede værk. Man kunne frygte en mangel på rød tråd, men også denne formår Kollapse og Grava at skabe igennem splitten. De to grupper formår i sandhed at fortolke hinanden på eminent vis, og vise at de virkelig forstår at tage et nummer og gøre det til helt sit eget.