Anmeldelse af Týr – Battle Ballads. Udgivelse d. 12. april 2024 via Metal Blade Records.
Som rigtige matadorer tager Týr tyren ved hornene og viser hvordan, power-folkmetal skal lyde anno 2024!
Færøske Týr er blevet et legendarisk, nordisk power-folk-metalband, der er blevet lige så folkelige på Færøerne, som D-A-D er i Danmark.
Týrs seneste studiealbum, Hel fra 2019, var fremragende – det samme var liveudgivelsen A Night at the Nordic House, fra 2022. Senere samme år så jeg dem til Udgårdsfest i Pumpehuset, hvilket var en kort, men god fornøjelse. Forventningerne til dette album var derfor meget høje.
Jeg skal ikke mange numre ind på albummet, før jeg må overgive mig og erkende, at Týr allerede har indfriet forventningerne med deres specielle kombination af power og folk, som gør dem unikke.
På “Torkils Døtur” (Torkils døtre), “Causa Latronum Normannorum” (latin: sagen om de normanniske røvere) og “Vælkomnir Føroyingar” (Velkommen færinger) synger forsanger, Henri Joensen, enten helt eller delvist på færørsk, og jeg er vild med det! Selv på “Torkils Døtur”, som er en stille ballade, rammer de hovedet på sømmet med metal-hammeren, og man får gåsehud, selvom om man ikke forstår et ord, så lyder det fremragende! Der er en sjælden urkraft, som jeg ellers kun finder i Heilung og Wardruna, det er stærkt (vanedannende)!
“Hammered” er måske lidt for klassisk Týr, når man tænker på “Hail To The Hammer”, “The Hammer of Thor” og “Hold The Heathen Hammer High”. Men Týr fortsætter jo bare i deres (nordiske) mytologiske univers, som er gennemført fra ende til anden. På “Dragons Never Die” er der fuld ‘åh-lå’-stemning i introen og omkvædet, som om man var til fodboldkamp, men selv hér scorer Týr!
De mest fængende og måske bedste numre er “Hangman” og “Row” samt den smukke “Vælkomnir Føroyingar”.
“Hangman” har omkvædet: “Running up the ridge, my blood rushing / Hangman on my heels, his pace crushing / Scale the mountainside, he’s still trailing / Hangman take it home, I’m hightailing” – det er både ørehængende og tungt.
“Row” starter aggressivt ud med Joensen råber/growler: “Row / row / row / row” taktfast sammen med trommer for at gå over i første vers: “Lads, you two come with me / We’ll set out to sea…”. Melodien og teksten hjemsøger én, og giver lyst til at man hører sangen flere gange, så man må sige, at sangskrivningen er veludført.
Guitarspillet af Joensen og Hans Hammer er lige så episk som altid, men det føles stadig nyt og frisk – Det overrasker ikke, men det gør ikke noget, fordi der styr på lortet! Gunnar Thomsen på bas og Tadeusz Rieckmann på trommer lyder, som vanligt, som de er i musikalsk hopla, der både giver dynamik og ro på settet.
Pladen er mixet og masteret af Jacob Hansen i Hansen Studios, og det dansk-færøske samarbejde er i dén grad vellykket! Man kan høre den nordatlantiske sjæl brøle ud gennem højttalerne, som om det var Heimdals gjallarhorn ved ragnarok! Der er ikke mange danske power/folkmetalbands i deres liga.
I forhold til deres tidligere albums er Battle Ballads en hybrid mellem Land (2008) med de færøske ballader og Valkyrja (2013) med power-banger-ballader. Hel (2019) var mere metallisk, men på sin egen gode måde. Jeg tør ikke at kalde Battle Ballads for deres bedste album nogensinde, men det er absolut i top 4 sammen med førnævnte albums.
Jeg tør til gengæld godt spå Battle Ballads som et af årets bedste albums! At Týr ikke er blevet booket til én af sommerens mange festivaler, er en fejl af dimensioner. Måske næste år så?
Battle Ballads trackliste:
- Hammered
- Unwandered Ways
- Dragons Never Die
- Row
- Torkils Døtur
- Vælkomnir Føroyingar
- Hangman
- Axes
- Battle Ballad
- Causa Latronum Normannorum
