Anmeldelse af: De Grimmeste Aftner med Bersærk. Grimhøjgaard. 11. juni 2021.
Der var dømt solnedgang og dansk rock, når det er bedst, da Aarhusianske Bersærk spillede deres første koncert siden november i hjemlige rammer.
Foto: Amanda Gaarsdal
Kim Munk
Opvarmning skal der til, og så selvom temperaturen i sig selv burde kunne stå som rigelig opvarmning, ørene skal jo også varmes op! Til dette får vi serveret et en-mandsshow af Kim Munk, der ifølge GrimFest har turneret Europa tyndt i over ti år og haft hits på hits. Vi kender dem bare ikke, og de har været med et fuldt band.
Hvad er det egentlig, vi får serveret her? Er det et forsøg på at være morsom? Så går den i hvert fald ikke så godt ind og falder nærmere til jorden med nøjagtigt samme brag, som den akustiske guitar gør allerede under første nummer, da Munk skal spille på både elektrisk guitar og akustisk og derfor har begge instrumenter hængende over skulderen. Det bliver derfor også næsten helt Spinal Tap’skt, da han efterfølgende siger, at nogen har gjort, så guitaren nu er ustemt.
Bevares, der er da momenter af humor at spore, den er bare alt for ofte ikke særligt god og rammer ikke rigtigt hos aftenens publikum, der til gengæld er hurtige til at få bestilt våde varer, som forhåbentlig kan hjælpe dem igennem denne opvarmning.
Det er egentlig ikke, fordi Kim Munk ikke virker – om ikke andet – så bare en smule ferm, han kan godt finde ud af at spille og har da i hvert fald øvet de store armsving, når han spiller guitar, det bliver man nødt til at give ham. Desværre fungerer det bare ikke rigtigt og bliver mest af alt til en lunken opvarmning, hvor man som publikum har svært ved at regne ud, om dette er en joke, eller om det alligevel var et hæderligt forsøg på også at lave noget godt og seriøst.
Bersærk
Solen er så småt ved at nå ned bag scenen, da Bersærk bliver introduceret. Nu skal det endelig ske, endelig skal de lokale rockhelte spille op til morgendagens nakkesmerter og totalt ødelagte halse.
Der bliver gået til stålet lige fra start, og det er tydeligt, at Bersærk er kommet for at levere et no-nonsense rock- og metal-show uden for mange dikkedarer, men med et hovedfokus på musikken, de fede riffs og den gode stemning. Væk er den store sceneopsætning, bandet ellers havde med til deres seneste og noget større koncerter tilbage i efteråret, det er der formentlig alligevel ikke plads til her.
Derfor er Bersærk tilbage i de mere vante og uformelle rammer, som vi kender dem for: forstærkere, bajere, smøg i kæften, et backdrop og så ellers bare 4 mænd, der leverer et show med masser af energi og fed stemning.
Der bliver fra første strofe skrålet med fra publikum, og stemningen og humøret er stødt stigende igennem hele koncerten. De nye numre fra bandets seneste plade, SOL, fungerer formidabelt live, hvor der er blevet gået mere i dybden med at være stemningsskabende i forhold til tidligere tiders mere umiddelbarhed. Sætlisten fungerer derfor også glimrende, da der er et godt mix af numre fra alle tre albums. Der er derfor lidt af det hele, både det mere atmosfæriske, det afdæmpede og så de numre, hvor der lige skal tonses lidt ekstra igennem.
Bandets lyd rammer som en næve i fjæset. Guitaren river, bassen sparker, trommerne buldrer, og vokalen blæser en bagover. Bersærk beviser, at en pause ikke sætter en stopper for deres kompromisløse sammenspil, og lyden er helt perfekt til at statuere netop dette.
Det spiller godt for Bersærk her til aften på trods af, at de til at starte med virker en kende akavede over, at publikum er tvunget ned på plænen, og der i forlængelse deraf faktisk er et ret stort mellemrum fra scenen til forreste række. Det skal dog ikke tage mange numre, før end at guitaristen, Lars Evers, og bassisten, Jens Moss Thorsen, tager turen ned fra scenen for at rocke igennem hos publikummet. Dette bevirker, at stemningen til koncerten bliver lidt løsere, og publikum begynder at være mere varme og tændte. Dette får ligeledes også bandet op i gear på scenen, og turene ned på græsplænen bliver da også gentaget flere gange igennem koncertens varighed.
Som konsekvens heraf begynder folk lige så stille at sætte sig helt tæt op til scenen, hvor de begynder at moshe siddende. Nok hverken det mest elegante eller corona-venlige i denne tid, men flere og flere benytter sig af denne mulighed, og helt oppe foran scenen er der altså en fest uden lige. Et virvar af mennesker, der halvt sidder, halvt ligger og ruller ind i hinanden og hen over hinanden. Dette er helt klart et af de mest spøjse alternativer til en moshpit, jeg endnu har set, og det skaber i sandhed en helt speciel stemning her til aften. Morsomt er det i hvert fald at se en bunke metallere, der ruller rundt og laver kolbøtter ind i hinanden.
Bersærk leverer altså en koncert, lige præcis som man både kunne have forventet det og håbet på med masser af spræl, god stemning, sing-along og tydeligvis også en af de spøjseste versioner af en moshpit, jeg til dato har set.
Stemningen har været til at føle på, og der var smil udover hele femøren ikke blot på publikum, men i høj grad også på bandmedlemmerne.
Bersærk formår at gøre det fremragende i de uformelle rammer ude ved GrimFest i Brabrand og viser, at en bersærkergang stadig kan opnås på trods af coronarestriktioner.
Her er flere billeder fra aftenen af fotograf Amanda Gaarsdal:
