Alice Cooper

Ugideligt middelmådigt

-

Anmeldelse af Avenged Sevenfold, på Helviti, Copenhell. D. 19/06-24.

Til trods for ihærdige forsøg kommer der aldrig rigtigt kog i Avenged Sevenfolds kedler.

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

Et band der i min vennekreds altid har splittet vandene, er aftenens hovednavn. Avenged Sevenfold behøver dårligt mere introduktion end deres navn efterhånden, de er enten kendt eller berygtet blandt de fleste som lytter rigtigt meget til metal. Med deres melodiske thrash der rigtigt ofte bevæger sig over i decideret metalcore er det selvsagt ikke noget for alle.

Gruppen spiller glimrende på hovedscenen til årets festival, hvor særligt guitarist Synyster Gates kommer til sin ret med ekstra meget lir og soli. Han spiller fremragende, og det er bandet heldigvis ikke bange for at lade os opleve. Netop i guitaren og de forskellige riffs ligger nemlig ofte bandets styrker. Det er her Avenged Sevenfold rigtigt har noget at byde på, ligesom at hvis man er til en tynd og ofte klynkende vokal, så vil der være rigeligt at hente ved aftenens headliner koncert.

Umiddelbart så virker Helviti mindre proppet end vi så tidligere på dagen, ligesom pitten ikke umiddelbart lader til at være helt så voldsom. Støvet rejser sig umiddelbart ikke på samme måde som tidligere, hvilket heller ikke hjælpes videre af gruppens umiddelbare ugidelighed i forhold til at levere et show hvor der kommer godt gang i den. Scenen er ellers sat til et brag af en koncert, men dette brag udebliver desværre denne aften. Til trods for dette er både lys og lyd fremragende på Helviti, hvor især lysshowet spiller for gruppen.

Avenged Sevenfold kommer aldrig rigtigt op i gear på Helviti, med et desværre ret ugideligt show. Til trods for et egentlig fint sammenspil, bliver koncerten desværre ikke synderligt interessant, hvilket da også kan ses på det løbende udvandrerne publikum.

Se galleriet af Anders Groos Mikkelsen herunder.

 

 

ANTAL STJERNER

Avenged Sevenfold

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier

Anmeldelse af Avenged Sevenfold, på Helviti, Copenhell. D. 19/06-24. Til trods for ihærdige forsøg kommer der aldrig rigtigt kog i Avenged Sevenfolds kedler. Foto: Anders Groos Mikkelsen. Et band der i min vennekreds altid har splittet vandene, er aftenens hovednavn. Avenged Sevenfold behøver dårligt mere introduktion end...Ugideligt middelmådigt