Anmeldelse af: Until I Wake, på Gehenna, Copenhell. D. 19/06/24.

“Wake up! Wake up! Wake up!” startes introen og koncerten med circlepit fra først minut! Så er man i gang med metalcore fra New York!

Foto: Mads Pristed.

Med relativt meget backing keyboard (og andet), men god energi fra specielt forsangeren, Justin Smith. Langt de fleste publikummer var da også med – de var tydeligvis sultne efter mere.

Deres sange smager lidt af 00’ernes nu-metal, hviket ikke er nogen skam, når man gør det godt. De to guitarer var dog ikke så tydelige i forhold til trommerne og bassen, hvilket var lidt synd.

“Sinking Under” var et højdepunkt med fællesheadbanging i pitten – det er jo altid godt. Vi fik også en peptalk om selvværd, selvtillid og social angst. Det tangerede klichéer, men man tilgiv dem hurtigt. Men så, på det efterfølgende nummer, rappede Smith mellem hans clean- og growlvokal. Dét var til gengæld jammerligt! Mike Shinoda og Chester Bennington (begge fra Linkin Park) har i hvert fald ikke levet forgæves på den front. 

“Inside My Head” afsluttede en koncert, der startede godt ud, men endte ret skidt. Desværre.