Anmeldelse af Amon Amarth + Insomnium. Amager Bio, Kbh., d. 26.08.24.

For satan, hvor hører Amon Amarth bare hjemme i Danmark

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Efter en lidt lang weekend med en masse at se til havde jeg virkelig glædet mig til at få sparket ugen godt i gang med en omgang stærk, melodisk vikinge-dødsmetal. Dog var der først lige et opvarmningsband, man skulle igennem.

Insomnium

For undertegnede så var Insomnium lidt at en skuffelse. Jeg ved ikke om, det bare var fordi, jeg var træt, eller hvad det var, men Insomniums sæt fik mig aldrig med. Det konstant langsomme tempo og det ret flydende lydbillede ramte mig bare forkert. Det føltes lidt malplaceret som et opvarmningsband til et festligt band som Amon Amarth.

Til trods for undertegnedes negative opfattelse af koncerten så virkede publikum virkelig til at have en fest. Der var masser af hujen, klappen og horn mellem sangene, og det virkede til, at de fleste virkelig blev fanget af Insomniums stemming.

Rent teknisk og lydmæssigt var der heller ikke som sådan noget at sætte en finger på. Så på papiret var det egentlig en perfekt koncert. Deres musik kedede mig simpelthen bare så meget, at jeg aldrig kom i den rette stemning. Jeg håber oprigtigt, at jeg evt. kan fange Insomnium en dag, hvor jeg er mere oplagt til deres musik og kan give dem endnu en chance.

Amon Amarth

Hvad er der snart at sige om de svenske vikinger, som ikke allerede er blevet sagt? Nu har jeg set Amon Amarth op mod 10 gange nu, og de skuffer bare aldrig. De har altid en fantastisk energi og stage-presence på scenen, og der er bare smæk på både musikalsk og på lyddesignet.

Når Amon Amarth spiller koncert, er der altid en form for et show show. Denne aften var det så sandelig ikke en undtagelse. Som altid fik forsanger, Johan Hegg, et kæmpe drikkehorn, inden de spillede ”Raise Your Horns” og en stor thorshammer til introen af ”Twilight of the Thunder God”, der var to performere til at agere vikinger, der enten slås, hejsede flag eller blot så intimiderende ud.

Samtidigt så hviler bandet bare ikke på laurbærrene, selv når alt det her foregår. Der er altid øjne ud mod publikum, headbanging og smil fra bandet. Dette gør, at man føler sig enormt inkluderet i koncerten. Dette bliver selvfølgelig også hjulpet af, at Amager Bio trods alt er så relativt et intimt spillested. Dette er ret anderledes i forhold til, når man er vant til at se dem på festivaler. Til sidst er scenen så også bare flot udsmykket. Oppe på en kæmpe hjelm sidder trommeslageren. I øjnene på masken er der skærme, så der kan laves effekter der, og så er bagtæppet som altid bare flot at se på.

Musisk var der stort set ikke en finger at sætte på Amon Amarth denne aften. Alt blev spillet helt til punkt og prikke, og, for fanden, hvor fungerer deres musik bare live. Man kan virkelig mærke, hvorfor de er så populære på de diverse festivaler. Det er simpelthen, fordi man bare kommer i sindssygt godt festhumør af deres letspiselige melodiske dødsmetal. Selvom deres musik kan virke ret simpel, så fungerer det sgu bare. Det er som om, der er en bitte smule magi indblandet.

Publikum tog så sandelig også virkelig godt imod svenskerne. Så meget, at Johan Hegg ikke kunne lade være med at smile, takke os dybt og (så vidt jeg kunne forstå det svenske, der kom fra ham), at de følte sig meget hjemme. Publikum stod hverken stille eller tiede særligt længe ad gangen. Ligesom med bandet så foregik der næsten altid noget (positivt) blandt publikum. Det var en kæmpe vikingefest.

Hvis du ikke har fået set Amon Amarth endnu, så bør du virkelig overveje det næste gang, de lægger vejen mod Danmark. Sjældent kan man opleve så kompetent et liveband.

Galleriet er taget af Anders Groos Mikkelsen: