Anmeldelse af Within Temptation, d. 18.06.25 på Helviti, Copenhell
Med en (lidt for) lang “Bleed Out”-intro, kom bandet endelig på scenen og gav en lidt for lang koncert
Foto: Tommy Skøtt
Within Temptation havde deres storhedstid i 2000’erne, men har aldrig genvundet deres symfoniske magtposition, som de fik med The Silent Force (2004) og The Heart of Everything (2007). Det skete heller ikke denne aften.
Forsanger, Sharon Den Adel, har en god vokal, men den er desværre for lav i lydmikset i forhold til de andre instrumenter. Det er en skam, fordi hun kan nå mange høje og flotte toner. Det kunne man høre under bl.a. “Faster” og “Stand My Ground”. Sidstnævnte blev dedikeret til Ukraine, hvilket også er en hjertesag for Sharon, hvilket man også kan se i dokumentaren The Invisible Force på YouTube. Det er muligvis billige point at score, men det virker.
Hvad der ikke virkede, var til gengæld var duetten med Tarja Turunen på “Paradise (What About Us?)”, hvor en film af hende sang lydløst/mimede til Sharons sang. Så vælg en anden visualisering, f.eks. sangtekster i stedet – det er også cheesy, men det er bedre end lip sync, der var meget populært og hypet for mange år siden.
“What Have You Done” feat. Keith Caputo fungerede bedre, men som koncertgænger ved jeg ikke, hvad Within Temptation har gjort – de har både gjort for meget og for lidt. For meget eurovision-pop og for lidt heavy metal.
Man kan roligt sige at Within Temptation har haft deres storhedstid, men koncerten var acceptabel og bedre end forventet og bedre end deres koncert på Refshaleøen i 2014.
Se galleriet af Tommy Skøtt herunder
