Alice Cooper

Interview med – Derrick Green fra Sepultura

Februar 2020

 

Selvom Sepultura er portugisisk for “grav”, er dette ikke et sted de brasilianske thrashere indfinder sig i nærmeste fremtid.

 

Det beviser de med deres dugfriske udspil Quadra, der udkom 7. februar via Nuclear Blast. Albummet, der er det 15. i rækken(!), har allerede fået en stærk modtagelse. Kritikere er positivt stemt over for albummet, og flere siger, at det er slutningen på Sepulturas sløje periode, der har strukket sig igennem i det netop afsluttede årti.
Vi har fanget forsanger Derrick Green til en snak om, hvor længe man er ‘the new guy’, og hvilken størrelse Sepultura er i dag med udgivelsen af studiealbum nummer 15.

 

Kærlighed ved første skrig
Året efter udgivelsen af Sepultura klassikeren Roots står bandet uden sanger. Max Cavalera er smuttet og har smækket døren bag sig. De brasilianske thrashere mangler nu nogen til at overtage Max Cavaleras plads i front. Nogle ikke så små sko at skulle udfylde.

– “Jeg mødte de andre første gang i ‘97,” erindrer Derrick Leon Green, der siden 1998 har været frontmanden for Sepultura. “De havde en audition, hvor de havde skrevet en sang uden vokal. Jeg kendte en, der arbejdede for deres pladeselskab, som sendte mig båndet med nummeret.”
Derrick indspillede sine idéer til, hvordan vokalen skulle lyde på nummeret og sendte det til Brasilien. En måneds ventetid senere bliver han bedt om at komme til Brasilien.
– “Jeg havde aldrig været i Brasilien før, så jeg var meget fascineret over at være der. Det var en overvældende oplevelse”, fortæller han.
Auditionen gik imidlertid godt, og en måned efter at være hjemvendt til New York blev han spurgt, om han ville vende tilbage og være en del af bandet.
– “Det, jeg gjorde anderledes, var nok, at jeg ikke prøvede at imitere den tidligere sanger”, gisner Derrick, og fortsætter “Og så var der ikke kun screaming vocals på det, jeg sendte til dem. Det er, hvad jeg tror, de fandt tiltrækkende”.

Dette gjorde ifølge Derrick Green, at de havde en fælles grobund; et ønske om at udvikle sig som band og se fremad i stedet for at forsøge at genskabe fortiden.
For 30 år siden var det blot en fjern drøm for den unge Derrick Leon Green, at han skulle leve af at spille musik. Allerede fra en ung alder vidste han, at han ville arbejde med kunst i den ene eller anden form.
– “Jeg har altid været drevet mod kunsten. Om det så var grafisk designer, kunstner såsom maler eller illustrator, hvad som helst med film eller andet kunstnerisk”, oplister han. “Musik er noget, jeg i særdeleshed altid har haft lyst til at udøve og forfølge. Jeg startede med at spille i bands, da jeg var 14-15 år gammel og er bare aldrig stoppet”.

 

Fastslået dynamik
– “Der er gået 22 år, så jeg er ikke rigtigt ‘the new guy’ længere,” griner Derrick, da han bliver konfronteret med spørgsmålet, om det blot er fansene, der hænger i fortiden, eller om det samme gør sig gældende i bandets egne rækker. “Der er en anden ny fyr, og han har nok været med i syv eller otte år”, siger han jokende og henviser til Eloy Casagrande.
– “Det er noget, der hænger ved i nogle menneskers tanker. Det vil det altid gøre. Sepultura vil altid være forbundet med [The Cavalera Brothers], og det er okay. Jeg respekterer det, de gjorde, og jeg respekterer de andre i bandet, der også spillede i den fortid”.
– “At være en del af noget så historisk og med konstant udvikling er det mest interessante aspekt [ved at være en del af Sepultura] for mig”, siger Derrick.
Det, der er vigtigt for den nuværende konstellation, er at holde fokus og spille god musik, siger han og uddyber “Det, vi tænker på, er hvad der sker nu, for det er noget, vi kan kontrollere, og det er noget, der giver mening for os”. Dertil kan tilføjes, at Sepultura har eksisteret længere uden Max Cavalera end med ham.

Eloy Casagrande, der er det nyeste medlem i Sepultura, er betydeligt yngre end de andre. Paulo Jr. og Andreas Kisser, der begge anses for næsten at være originale medlemmer, har rundet et halvt århundrede på dåbsattesten. Samme skæbne gælder Derrick Green til næste år. Eloy derimod er fyldt 29 i starten af 2020. Han er født samme år, som Sepultura udgav deres fjerde album, Arise.
Denne aldersforskel har dog ikke nogen større betydning for bandets dynamik og forholdet bandmedlemmerne imellem, fortæller Derrick.
– “Der er mange ting, som [Eloy] er opmærksom på. Han har rejst verden rundt, og han er meget moden af sin alder. Han er fokuseret, disciplineret og professionel i, hvad han laver, og det er noget, vi respekterer og beundrer. Han er et unikt individ”.

– “Jeg føler mig ekstremt ung”, siger Derrick, der selv kom med i bandet i sine midt-tyvere. “Bare det, at vi rejser så meget, selv til steder vi har været før. Selve rejsen er ikke så interessant, men at være der, møde folk og lære forskellige kulturer, it never gets old!”
Netop dette er ifølge Derrick også, hvad der gør, at det at lave musik og turnere aldrig bliver rutine for Sepultura. Selvom de har deres cyklus med cirka to år på turne efterfulgt af et par år i den kreative proces, er det ikke et udtryk for rutine, men derimod balance. Han forklarer, at de veksler mellem turné og pause, når de savner enten at være ude at spille eller at slippe for at stå på scenen hver aften. Efter at have gjort det i så mange år, kender de efterhånden sig selv godt nok til at vide, hvor længe hver periode varer, og hvor længe de kan holde hinanden ud.

– “Jeg tror ærligt talt, vi bruger mere tid sammen, end vi bruger med vores familier. Det er ret vildt”, griner Derrick, men fortsætter i en mere alvorlig tone “Når vi er så meget sammen, er det rart at få noget tid væk, som vi kan bruge med vores anden familie. Det giver noget luft i hovedet, og det er sundt”.

Skønheden findes i forskelligheder
Næste Sepultura-cyklus er turnéen, der skal promovere det nyeste skud på stammen: Quadra.
I sensommeren 2018 løftede bandet sløret for, at de havde et 15. album i støbeskeen. Quadra er indspillet i Sverige hos svenske Jens Bogren, der også producerede forgængeren, Machine Messiah.

Quadra er et konceptalbum, der ligger mange tanker bag. Idéen til konceptet fik guitarist Andreas Kisser ud fra bogen Quadrivium. Bogen tager udgangspunkt i de syv frie kunster, men med fokus på læren om tal, geometri, musik og astrologi. Især numerologi og nummeret “4” har haft en særlig betydning i skriveprocessen.

– “Nummeret 4 manifesterer en stor kraft, og det er noget, vi som gruppe kunne relatere til. Energien og kraften, der kommer, når vi er sammen som en gruppe af fire mennesker, der spiller på scenen, i studiet, eller når vi rejser verden rundt,” fortæller Derrick Green.

– “Vi arbejdede også med tanken, at ordet “quadra” er portugisisk for en slags bane, og i den bane optræder der et sæt spilleregler. Mennesker bliver født ind i forskellige “quadras”, hvor der er bestemte regler og retningslinjer, man følger. Albummet sætter spørgsmålstegn ved mange af de ting, man bliver født ind i, og hvordan man enten overlever i det eller slipper væk.”
I Sepultura alene er der indtryk fra mange forskellige sociale arenaer eller “quadras”. Bandets brasilianske rødder blandet med Derricks blod fra Cleveland, USA, samt aldersforskellen er, hvad der gør Sepultura til noget særligt.
– “Vi kan arbejde med vores forskelligheder, og samtidig er der mange flere ting, der binder os sammen. Det er, hvad vi bygger på, og det giver os den helt unikke flavor, der er anderledes fra andre bands”.

Sammenkoblingen af disse forskelligheder er nu mundet ud i en udgivelse, der ifølge nogle kritikere er Sepulturas bedste siden Cavalera-æraen. Og hvordan fejrer man så det? Jo, udover at tage på turné som ethvert andet band med nyt på programmet, så er fejringen sat på hold.

– “Jeg sad med en ven for en times tid siden, og snakkede om, at vi faktisk ikke har et release party fra pladeselskabets side, men at vi burde holde vores eget. Vi er alle spredt ud i øjeblikket, og vi har ikke fået planlagt noget til i morgen (fredag 7. februar/udgivelsesdagen, red.)”, lyder det fra Derrick, der fortsætter “Vi er nødt til at gøre noget særligt. Det er et specielt album for os, og vi er virkeligt glade for det, og vi er helt klart nødt til at fejre det.. på behørig vis, hehe”.

 

Hvis du vil med til at fejre udgivelsen af Quadra, må du – som det ser ud nu – ty til udenlandske festivaler såsom Download, Graspop, Hellfest eller Dynamo i sommeren 2020.

Discover

Latest

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen...

Anmeldelse: Nordic Noise 2020 – dag 1

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. En streamet festival vil aldrig kunne overgå den ægte art...

En sjælerejse i fornemt selskab

Anmeldelse af: Alkymist - Sanctuary. Udgivet 01. maj 2020. Indisciplinarian.   HALVANDET ÅR ER GÅET, SIDEN ALKYMIST VAR PÅ GADEN MED DET SELVBETITLEDE DEBUTALBUM. TIDEN ER...

Det brutale køkken: Hot sauce og Hell wok

Metal A Day laver metal-ret og smager stærke sager!   Det brutale køkken giver jer i denne episode et måltid baseret på et dansk band og...

Melodisk kanonskud fra Dragør Fort

Anmeldelse af: Psy:code - "Persona". 01. maj 2020. Selvudgivet. Københavns-baseret Psy:code er nu klar med deres fjerde album, den selvudgivet Persona. Skal dette album slå...