Manager for snart singleaktuelle Bersærk, Helle Evers, er den næste deltager i voxpoppen.

Foto: Privat og Raevedis

Fredag d. 6. december udkommer Bersærks single “Indtil Solen brænder ud” med Jens Moss Thorsen på vokal (og bas), efter Casper Roland Popps afsked tidligere i år.

Hvorfor tager du til koncerter?

“Musik har altid været meget betydningsfuldt for mig. Jeg opdagede fra en tidlig alder, hvordan musik påvirker mig på både det fysiske og psykiske plan. Og at opleve musik live har for mig op til flere gange været en ekstatisk oplevelse. Jeg er dybt fascineret af mennesker, der er dygtige til at spille på et instrument, og af bands, der udover at lave fantastisk musik også selv elsker det, de gør. Ved at høre musik live kan du opleve nogen gøre noget med passion. Og er det dygtige performere, kan du udover en fed musikalsk oplevelse, være heldig, at de kommer så langt udover scenekanten, at du kan mærke denne passion og energi på egen krop. Og det er blandt andet derfor, at jeg går til koncerter.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Som ung var jeg i første halvdel af 90’erne fast inventar på Midtfyns festivalen. Et år var et af hovednavnene Lenny Kravitz, som jeg var ret vild med. Nogle venner og jeg havde været på bodområdet, og var på vej retur til vores lejr. Her skulle vi passere pladsen foran hovedscenen. Skæbnen ville, at vi rendte lige ind i Lennys lydprøve. Så sammen med en lille flok fik vi serveret et par hits og tjekket ham ud på nærmeste hold. Det er en oplevelse, jeg 30 år senere husker tydeligt. Han spillede sin koncert samme aften, og den har jeg sjovt nok ingen erindring fra.

Men et andet band på den festival slog derimod fuldstændigt benene væk under mig. The Black Crowes, som jeg aldrig havde hørt om, væltede mig mentalt om kuld. Deres sydstatsrock og specielt forsanger, Chris Robinsons, fantastiske vokal og meget energiske sceneoptræden havde jeg aldrig oplevet før, og jeg var blown away. Så det må på trods af mange fede koncertoplevelser sidenhen, herunder en tårefremkaldende Wardruna-koncert i Greve, nok fremhæves som den fedeste!”

Hvilken koncert var så den værste?

“Jeg har ikke en værste koncertoplevelse, da jeg typisk forlader stedet eller går i baren, hvis en koncert ikke lever op til mine forventninger eller er decideret dårlig. Ungdommens uskyld har forladt mig for længe siden, så jeg har nok ikke lige så let ved at blive benovet længere. Og efter over 10 år i musikbranchen har jeg på godt og ondt næsten altid arbejdstøjet på. Det er derfor svært for mig ikke med henblik på mit musikalske virke at tjekke do’s and don’ts ud…”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nyligt?

“Jeg bevæger mig på det professionelle plan primært i rock- og metalmiljøet. Men min musikalske præferencer, når jeg bare skal lytte, er nok mere P4-venligt. Derfor faldt jeg for nyligt over en sang, der hedder “Lov Mig Det” med Tue West. Han er musikalsk og stilmæssigt ellers ikke lige mig. Men netop denne sang ramte mig dybt på både tekst og musik. Opbygningen i sangen, der er super simpel, men samtidigt understøtter den på smukkeste vis, er melodisk medrivende. Og den velskrevne, melankolske og håbefulde tekst er for mig yderst identificerbar. Det er i bund og grund supergodt håndværk, hvilket jeg både personligt og professionelt sætter meget stor pris på. “Lov Mig Det” ramte noget inde i mig. Og det er det musik kan, også selvom band eller artist en gang imellem kan overraske én.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“I mine unge år kom jeg på den hedengangne Midtfyns Festival. I 90’erne var den flere år i træk større end Roskilde Festival. Derudover kom jeg også på Skanderborg Festival, som den hed dengang. På sidstnævnte var det på den tid gratis at bo på lejrområdet, og ved boderne var der en scene, der hed Ram Jam, hvor der var Jam og superfede koncerter med mindre etablerede bands. Så flere år i streg kom jeg aldrig ind på det aflukkede festivalområde, men var en del af det uetablerede musikmiljø på undergrundsscenen. Begge festivaler bringer mange gode minder frem. I de senere år er jeg primært kommet på festivaler i arbejdsøjemed. Og her bonger specielt Copenhell og Fanø Vesterland ud. Dette specielt pga. den gode stemning, der for begge festivaler er unik, om end de er meget forskellige.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Det må være i 2018. Her var jeg tourmanager for Bersærk, der skulle spille på Pandæmonium. Ud over at overvære denne koncert fra siden af scenen, hvor størrelsen af det fremmødte publikum tog røven på både mig, band og arrangør, var jeg dette år også festivalgænger på lige fod med andre. Vi havde smækket campingvognen bag på Skodaen og boede sammen med de andre campister. Her er Copenhell-folket jo super fede og måske også unikke. For selvom drengene jo fik noget opmærksomhed, når vi bevægede os rundt på festivalen, så var vi samtidigt i samme båd og kunne derfor nyde musik, fest og festival på lige fod med andre. Jeg husker ikke så mange af koncerterne, hvilket desværre ofte er tilfældet, når jeg samtidigt er på arbejde. Men Igorrr, som jeg ikke kendte til, erindrer jeg som en både sjov, men også fed oplevelse. Her var det ikke sing along og hit på hit, der var det fængende, men mere det overraskende i at opleve og blive fanget af noget så anderledes og særegent, der så også samtidigt var musikalsk og dygtigt udført.”

Spiller du selv i et band?

“Jeg var i mine unge år på scenen og optrådte med både musik, dans og skuespil. Men selvom jeg elskede at være på, så rækker mine evner mere til at stå foran eller bagved scenen og trække i trådene, så tingene spiller.”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Jeg var og er Prince-fan. Han står for mig som en af de største og var en kunstner, jeg dyrkede max frem til slut 90’erne. Hans udgivelser fylder godt i min pladesamling. Men generelt er min musiksmag meget bred. Jeg har selvfølgeligt de klassiske i samlingen såsom Led Zeppelin, men også bands som King Crimson og Dead Can dance er favoritter på min pladespiller. Af danske kunstnere må jeg nok sige Tina Dickow, da hun er en vanvittigt dygtig sangskriver, musiker og sangerinde. Hende sætter jeg ikke på ved festlige lejligheder, men hun er super at gøre rent til. Overordnet så holder jeg af at bruge musik, som det passer til lejligheden, og det kan derfor svinge fra den tungeste rock til den mest sukkersøde pop. Musik beriger mit liv og mit væsen, og diversiteten i det, jeg lytter til, åbner flere døre ind i mit sind end det modsatte.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Nej! Jeg tænker jeg er det mest ikke-tatoverede menneske i Danmark… :-)”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg har aktuelt ingen private koncertplaner. Men jeg håber, at den næste koncertoplevelse bliver en smule federe end den Morten Münster-koncert (youtuber), jeg overværede sammen med min datter på 9 år. Al ære og respekt for den genre eller indtjeningsstrategi, som han repræsenterer (kald det, hvad du vil), men det gjorde det ikke helt for mig. Min datter derimod var star stroke og sang højlydt med. Og at se hendes glæde over at være til en koncert med noget, hun synes er sygt fedt, varmer mit musikelskende hjerte. For musik har en kæmpe betydning i mit liv, og er for mig som privilegeret menneske lig med at leve.”