Forsanger i Pink Plague og fotograf for Blastbeast, Jannie Madsen, har svaret på ugens voxpop.

Foto: Nilzon Photography

Hvorfor tager du til koncerter?

“Det er faktisk lidt forskelligt – det er selvfølgelig for at høre fed musik, få nye oplevelser og mærke den magiske energi, som kun live-musik kan skabe. Som koncertfotograf er det for at praktisere min passion for det kreative og visuelle, og som sanger suger jeg inspiration til mig fra alle typer og genrer af musik.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Ah, den var svær! Jeg tror faktisk, det er Iron Maiden på Roskilde Festival i 2011. Metal-genren fangede mig sent i livet ift. mange andre metalfans, jeg kender, som har været med på heavy-bølgen fra barnsben. Så dengang var den magiske verden af metalmusik stadig meget ny for mig. Iron Maiden var mit gateway drug til den tungere genre, og jeg var totalt blown away af Bruce Dickinsons stemme, der brølede ud over Orange Scene og Roskilde Festival, som også har en helt særlig plads i mit hjerte.”

Hvilken koncert var så den værste?

“Min værste koncert var ikke engang rigtigt en koncert. Det var i 2017 på Inferno Metal Festival, hvor Abbath lukkede og slukkede den sidste dag på festivalen. Måske med lidt for meget tryk på ‘slukkede’. Det blev kun til fire numre, før Abbath valgte at smide sin guitar på gulvet i et tilsyneladende raserianfald, hvorefter tavshed fulgte i 20 minutter. Endelig kom der en repræsentant fra Inferno Metal Festival ind på scenen for at meddele, at Abbath ikke kom tilbage. Historien meldte intet om, hvad årsagen var. Jeg ved stadig ikke, hvad der gik galt, men det var godt nok en ærgerlig måde at afslutte sin festival på. Jeg har dog fået set en fuld koncert med Abbath senere – inkl. dengang han tog en rulletur ned ad bakken på MetalDays i Slovenien. Måske er det bare mig, der bringer uheld!”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed for nyligt?

“Ork ja! På årets Roskilde Festival, da jeg stod lidt halvtræt og tømmermandsramt med mit kamera ved Gloria-scenen. Jeg skulle skyde Violent Magic Ochestra, som jeg ikke har hørt om før, og da de først gik på scenen, havde jeg en forventning om et typisk black metalband, iblandet lidt elektroniske elementer. Det var meget mere end det! Et gigantisk black metal-rave med et totalt overdimensioneret sceneshow af den bedste slags. Technoblack kan lyde som en rodet blanding, men de forstod virkelig at blande black metallens melankolske skrig med højenergisk elektronisk rave – og så toppede de lige dén disciplin med det mest sindssyge sceneshow med strobe- og laserlys og en vild storskærm. Jeg elsker, når musikken overrasker, og jeg ikke ved, hvad det næste bliver.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Av, den var svær. Hmm… Musikmæssigt tror jeg faktisk ikke, jeg har en favorit. Engang var det Roskilde Festival, men jeg synes, de store navne er blevet noget ensformige de senere år – eller også er jeg bare blevet gammel. Copenhell har også haft nogle stærke line-ups, men alt i alt er min favoritfestival Metal Magic. Men her er det meget mere end musikken, der tæller. Jeg kan godt lide størrelsen, atmosfæren, og at det handler om musikken og fællesskabet – det kommercielle aspekt har ikke taget over, og det kan mærkes. Men i bund og grund synes jeg, at alle festivaler kan noget forskelligt.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“2022 var et exceptionelt år for Copenhell – totalt biased mening, fordi jeg (og alle andre) havde seriøst festival fo-mo efter corona-nedlukningen, og så sørgede Copenhell lige for at smide nogle af de allerstørste navne i heavy-metallens historie på plakaten. Smart move, smart move.”

Spiller du selv i et band?

“Ja, jeg er forsanger i Pink Plague; et EDM-metal band, som mikser metalcore med elektronisk musik og melodiske hooks. Vi udgav vores første single i marts, så det er stadig ret nyt.”

Hvad er din all-time favorit artist eller subgenre?

“Jeg har en virkelig bred musiksmag, så det er godt nok svært at svare på. Men de to genrer, jeg hører mest, er power, folk- og eksperimenterende elektronisk metal. Det handler mest af alt om følelse for mig. Der skal være noget energi, sjæl og ballsyness. Jeg har et soft spot for bands, der tør blande genrer – og for bands, der har selvironi og humor.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Ja, et par stykker. Jeg har en af Iron Maidens Mummy Eddie og Hammerfalls album No Sacrifice, No Victory. Det er nogle af de første bands, jeg hørte indenfor metalgenren.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“D. 28.11 er jeg ude at rejse, og vi tager ind og ser noget lokal metal i Helsinki. Jeg kendte ikke de bands, vi skal se på forhånd, men ét af dem er Putrid Defecation, som bl.a. beskrives som toilet-slam-død – what’s not to like? De andre to hedder Bloodblind (groovy thrash) og Scythe of Sorrow (melodisk død).”