Anmeldelse af When Water Runs Deep + NORÐ. Kansas City. Odense. 19. november.
When Water Runs Deep beviste endnu engang at de har evner og format til at nå langt ud over landets grænser
Kansas City i Odense virker sådan lidt som et mærkeligt sted, når man først ser det. Det er en stor, kedelig fabriksbygning, hvor der tidligere blev syet det klassiske arbejdstøj ”Kansas”. Der er ikke meget, der siger rock n’ roll ved det sted ved første øjekast. Indenfor er der dog fyldt med øvelokaler og sågar en koncertsal med en bar, der har åbent de fleste dage.
Desværre ligger Kansas City lidt langt ude af byen i forhold til De andre spillesteder i Odense, så mange Odenseanere synes, det er for langt at tage hen for en koncert. Det kunne også godt mærkes ved denne koncert, hvor der med lidt god vilje var halvt fyldt i koncertsalen.
NORÐ
Kansas Citys to hovedfunktioner – øvelokaleforening og spillested – blev fremvist på fineste vis, da begge bands, der spillede denne aften, også øver derude. Første band på scenen var NORÐ, der spiller noget melodeath-agtigt metal. Musikken stikker i rigtigt mange forskellige retninger, så jeg synes det er svært at sætte et helt præcist mærkat på dem.
NORÐ virker egentlig til at være okay musikere, men der var ikke meget gejst – hverken i deres musik eller i deres optræden. Om det var på grund af nervøsitet, at bandet generelt stod helt stille på scenen, skal jeg ikke kunne sige, men der var ikke meget publikumskontakt eller indlevelse i musikken dér. Med undtagelse af bandets forsanger – han var ret imponerende. Vokalmæssigt kom han omkring både pigsqueals, dybgrowl, ren vokal, og flere andre teknikker, som han klarede overbevisende. Det var også sangeren, der fik skabt en smule dynamik i musikken med sine vokalmelodier. Det var desværre ikke nok til at redde helhedsindtrykket, og der skal arbejdes en del mere i øvelokalet og spilles en del flere koncerter, før det rigtigt kommer til at svinge.
When Water Runs Deep
When Water Runs Deep startede egentlig som et gennemført djent-band, men har på deres nye numre indarbejdet elementer fra andre genrer indenfor metallen. Det lyder umiddelbart godt på de par nye numre, vi fik præsenteret til denne koncert – og bandet viser i det hele taget en imponerende udvikling, siden sidst jeg så dem for et lille års tid siden.
Forsangeren lægger en helvedes energi for dagen fra start og har et publikumstække som bare fanden. Sangeren er helt klart koncertens midtpunkt, og han bærer rollen med største selvfølgelighed – godt bakket op af resten af bandets intense indlevelse i musikken. Hele bandet klarede faktisk at fylde scenen så godt ud, at vi var nået et par numre ind i koncerten, før jeg opdagede, at deres bassist ikke var med denne aften.
Generelt er When Water Runs Deep blevet så sammenspillede og scenevante, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før de spiller på langt større scener. Så kan man synes om, djent hvad man vil, men When Water Runs Deep er det bedste metalband fra Odense lige nu – ikke mindst live!
