Anmeldelse af: August Burns Red, Pumpehuset, København, 03. august 2017
En tidlig torsdag aften kunne mange forventningsfulde fans gå en spektakulær aften i møde.
Aftenen stod i nostalgiens tegn, da det amerikanske metalcoreband August Burns Red bød på en enestående gengivelse af samtlige numre på deres 10 år gamle album ”Messengers”. Som bagtrop fulgte det dugfriske og ungdommelige band Fight the Fight fra Norge. Pumpehuset huserede denne aften endnu en gang to benhårde kandidater fra metalverdenen, som leverede præcis, hvad man forventede: en eksplosiv performance!
Fight the Fight
Pumpehusets lille sal var næsten fyldt op, da de overraskende unge medlemmer fra det norske band Fight the Fight indtog scenen med storm, glædesskrig og skvulpende bajere, som blev slynget over scenekanten.
En overdådig overlegenhed fyldte scenen, da Fight the Fight bragede deres tunge melodiske toner ud i salen. En fed energi strålede ud i salen, især fra forsangerens karismatiske og stærke performance. Hans kraftige vokal og rytmiske bevægelse blev suppleret af synkroniseret headbanging fra resten af bandet i takt med, at bassen bankede i samtlige kroppe.
På trods af deres allerede utallige festivaler i Norge samt tour rundt i Europe er det første gang, Fight the Fight gør deres debut på en københavnsk scene. Fight the Fight er et af de nyere bands, som smukt afbilder den klassiske historie om barndomsvenner og skolekammerater, som følger deres ambitioner og gør drømmen til virkelighed. Det er ikke den gennemsnitlige dosis af metal, du imødekommes i selskab med Fight the Fight. Deres musik er præget af en forfriskende blanding af genrer; alt fra punk, metal og sort metal, gennemført vævet sammen til en helt igennem unik lyd!
Forsangeren formåede fra start til slut at skabe kontakt til sit publikum. Som et vildt rovdyr med vildt strittende hår, og ansigtet glinsende i sved, lænede han sig over scenekanten og brølede sine vrede vokal kun centimeter fra publikums forventningsfulde ansigter.
Musikken i sig selv var legende og udfordrende, men hovedsageligt udstrålede den stor diversitet. Ingen numre mindede synderligt meget om hinanden, og der var stor variation i deres genrevalg. Dette kan være til både fordel og ulempe for bandet. Det kan være svært at sætte sin finger på, hvad Fight the Fight vil med deres musik, da det rangerede fra punk-rockede numre videre til screamo og heavy metal. Dog var det en forfriskende og anderledes performance, og der blev leveret noget til enhver smag.
Alt i alt blev der udleveret en mindeværdig performance med stor indlevelse på scenen. Især forsangeren formåede at holde energien på højtryk, og bragte liv til Pumpehusets lille sal. Numrene var skiftende og interessante, og publikum virkede tryllebundet fra start til slut.
Fight the Fight er uden tvivl et yderst interessant og beundringsværdigt band, som på mange måder bryder metalscenens normer og giver os et friskt pus af skandinavisk nytænkning!
August Burns Red
Scenen var mørk, da Rozallas ”Everybody’s Free” begyndte at brage ud i salen. Sangen bevægede sig over i et technobeat, og salens crowd begyndte enstemmigt at kaste deres hænder op, som var det lørdag nat på Night Fever.
Bandet indtog scenen, og rave-festen bliver afbrudt af et gennemtrængende brøl. August Burns Red tøvede ikke et sekund, og lagde ud med det første storslåede nummer på Messengers: ”The Truth of a Liar”. Der var lagt i kakkelovnen til et brændvarmt brag af en genfødsel af bandets karismatiske stærke album!
Den 21. november 2016 blev der udgivet en teaser til Messengers 10th Year Anniversary Tour i Europe og USA. Her blev det annonceret, at det populære stærke album ville blive spillet fra start til slut på samtlige spillesteder rundt omkring i verden. Albummet fra 2007 er August Burns Red første album med den dygtige vokalist Jake Luhr som frontmand. Bandet er identificeret som et melodisk metalcoreband med høje melodiske guitarriffs, offbeat rytmer og tunge breakdowns. Dog, i modsætning til andre metalcore-vokalister, blander Jake Luhr ikke sine hårde og dybe growls med clean vocals, men holder sig udelukkende til sin knurrende rå vokal.
Jake Luhr gav en uforglemmelig performance med kraftfuld fremførsel af hvert nummer med en fuldkommen exceptionel indlevelse. Hans vilde armbevægelser, håndgestusser og betagende mimik var fuldkommen enestående og unik. Hans fingre, såvel som hans ansigt, fortalte en historie for hvert et ord, han brølede ud i salen, mens han overlegent svingede mikrofonledningen mellem sine fingre. På trods af gennemsvedt skjorter og vild energi fra start til slut uden pauser, formåede frontmand Jake altid at finde overskuddet til at udlevere fistbumbs, highfives og ikke mindst smittende smil til sine fans.
Albummet ”Messengers” er spækket med hårde energibomber af musik uden lige, og er det perfekte album at fremføre fra start til slut foran et metal-sultent publikum. Det er en risikabelt ting at gå i dybden med et enkelt album, dog fungerede denne performance utvivlsomt godt for August Burns Red. Dette ses især ved publikummets umættelige energi. Især sange som ”Composure” fremstod som en ægte crowdpleaser og satte næsten hele gulvet i bevægelse.
”Messengers”-albummet blev afrundet og formåede af blive fremført lige så lækkert og fejlfrit, som man huskede det. Uden nogen svinkeærinder ender vi vores rejse gennem 2007 med smil på læben og sved på panden.
Aftenen fortsætter med bandets nyeste single ”Invisible Enemy” fra deres upcoming album, ”Phantom Anthem”, som udkommer den 6. oktober i år. Ud fra dette nye nummer er det tydeligt, at August Burns Red holder fast i deres rødder og vellidte genre. Nummeret er sat op i tempo, men minder ufejlbarligt om deres gode gamle klassikere fra 10 år tilbage.
På trods af en vis ensformighed i numrene leverede August Burns Red utvivlsomt en fantastisk performance. August Burns Red skaber en balance mellem den voldsomme og tunge lyd samtidig med, at der vises et kæmpe overskud i form af opfindsomme guitarriffs, overdådige breakdowns og dynamiske trommesoloer. August Burns Red skubber grænserne og normerne for metalcore, sparker gang i festen og leverer en performance med så stor indlevelse, at den utvivlsomt er brændt fast på nethinden.