Anmeldelse af: Roger Waters. Royal Arena, København. 10. august 2018

At se en levende rocklegende forføre det ama’rkanske spillested med sit indlogerede publikum var ikke en livsforandrende oplevelse – men det var tæt på!

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få chancen for at se en af verdens mest ikoniske rock-sangskrivere fra Pink Floyd i form af Roger Waters i levende live optræde.

Syrerockerne i Pink Floyd er – med stor sandsynlighed – en saga blot at opleve live igen, og selvom Waters har optrådt med sin version af “The Wall”-albummet i blandt andet Parken i Danmark, så troede jeg først min egne øjne, da helhedsoplevelsen, der denne gang gik under tour-navnet “Us + Them”, præsenterede sig foran mig.

Baggrunden for turnéen var en sammenblanding af musikerens egne sange, hovedsageligt fra hans nyeste solo-album, Is This the Life We Really Want?, og udvalgte sange fra Pink Floyd-diskografien.

Jeg er en sucker for helhedsoplevelser, hvor alt fra bagtæppet til tematikken og sangvalget både fortæller en historie og danner en ramme for en performance. Det gennemgående tema for Rogers’ koncerter er i øjeblikket at stå imod det etablerede og være et individ, og så blev der ellers sendt en del stikpiller i retning af specielt Donald Trump og lignende herskere. Og det siger intet, når jeg genfortæller det nu, men det sagde alt i øjeblikket.

Selv da jeg tog disse noter under koncerten, vidste jeg, at jeg ikke ville kunne kanalisere den oplevelse, det var at opleve Roger Waters.

Hvad jeg fik var et onomatopoeitikon af verdens-sanser, en transformation af verdens tilstand, der blev legemliggjort foran mig.
Hvis det lyder som syresnak i dine øre, så er det blot for at understrege, at det er billige point at stikke til Trump, men når Waters gør der, så føler man sig bevæget, charmeret og forført i en grad, hvor han kunne have leveret en seance af en trilogi om sange under fanen “at lave en toast”, og det ville have føltes som essensen af livet lige dér i Royal Arena.

Sceneshowet var en manifestation af berømte Pink Floyd-plader fra Animals, The Dark Side of the Moon og The Wall. Det var – intet mindre – end episk at overvære, og denne anmeldelse ville skulle udgives i flere bind, hvis jeg skulle berette om hver enkelt detalje, der skabte det helhedsbillede, som var dette show.

Roger Waters lyder i en alder af 74 år stadig lige så funklende i stemmen, spændstig på instrumenterne og engageret i politik, så man efter hans fortællinger næsten selv fik lyst til at tage en afstikker til Sverige for lige at tjekke, om Barsebäck nu også stadig er lukket.

At høre sangen som “Money”, “Another Brick in the Wall” (del 1 og 2) og “Comfortable Numb” var en livsbekræftende oplevelse, og som alle musikelskere uanset alder burde unde sig selv at opleve mindst én gang i livet.

Koncertoplevelsen sidder stadig i kroppen på mig, og jeg mangler nok stadig at fordøje de sidste detaljer, men jeg vil ikke på noget tidspunkt komme til at fortryde at sige, at dette var en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har oplevet.
Derforlander der en topkarakter til Waters herfra.

Du kan set galleri fra Mathilde Maria Rønshof fra den uforglemmelige aften her: