Warpigs, København, 9. april 2016
Der blev vitterligt både serveret svin, humle og musik i meget forskellige afskygninger til denne fejring.
Restauranten og caféen Warpigs Brewpub i København havde fødselsdag! Og det skulle da fejres med et overordentligt traktement af lækker humle, frisk fra fad af bryggeriet Three Floyds – og nærmest uundgåeligt skulle man da selvfølgelig skylle øllen ned med helstegt pattegris (eller omvendt).
Kvaliteten taget i betragtning var arrangøren lovligt undskyldt for de umanerligt lange køer til de gratis goder, at selvsynet blev et samlingspunkt i sig selv. Men hvad så med musikkens kvalitet, som jo ligeledes var gratis?
Hellsongs
En enkelt gut på keyboard, en halvlanghåret knøs på akustisk guitar og en flower-power klædt kvinde på tamburin gav det umiddelbare visuelle indtryk ikke noget, der indgydede til tunge toner, som Warpigs ofte bliver associeret med. Men auditivt var det også derefter: Afdæmpet, afslappet folkemusik med pæn, ikke prangende, kvindelig vokal.
Godkendt, der skal jo være plads til alle, når nu hele familien Danmark er vidne til fødselsdags-eventet udenfor ved de andre boder, så de brutale sange er nok gemt væk.
Da påpegede min siddemand, om jeg havde lagt mærke til teksten i netop fremførte nummer… Dér var jeg lige ved at sprøjte humlen ud i retning mod Dybbølsbro Station: Det var Metallica med “Seek and Destroy”. Eller, det vil sige, teksten var der, resten af musikken var stadig tilbagelænet folkemusik.
Gruppen fra Sverige har åbenbart eksisteret siden 2004 og gør sig i “Lounge Metal”, hvor de tager kendte metalsange og omdanner dem til elevator-muzak (hvis man skal være ond) eller personligt fortolkede sange (hvis man skal prøve at være flink). Tænk lidt a la den omdannede version af “Crazy Train” med Ozzy Osbourne fortolket af Lewis Lamedica og brugt til reality-serien om Ozzys familie.
Den nogenlunde høje karakter skal ses i kraft af, at musikken ikke var dårlig. Den var veludført og blev nærmest kitsch i længden. Især, når man sidder og gætter med på, hvem gruppen nu fortolker (“Walk” med Pantera og “Thunderstruck” a AC/DC for at nævne nogle få). Desværre bliver fortolkningerne bare en anelse ensformige og intetsigende i det lange løb. Men point for forsøget.
Satanic Assault Divison
Hvis Hellsongs nærmest var ved at lulle dig i søvn, så fik danske Satanic Assault Division vækket dig igen med et cirkelspark og sendt dig lige lukt i helvede, som skyerne over Kødbyen dannede passende ramme til.
Publikum delte sig i to klumper: Dem, der ville op foran og headbange og/eller se, hvad fanden der foregik; og så dem, der valgte en retræte i hurtig kapgang. De færreste fremmødte i centrum af Kødbyen havde nok ikke ventet sådan et Black Metal frontalangreb i efterdønningerne af deres svine-bøvs. Stor cadeau til arrangøren for at vælge sådan et band, der lå milevidt fra første indslag.
Bandet er aktuelt med deres anden plade “Kill the Cross”, og bandet kørte lige efter den forventede bog: Corpsepaint, drabelige budskaber, nitter. Ja, hele pibetøjet, og der var ingen smaller steder ,,/
Det er fedt at opleve et band, der aldrig bliver en del af P3-segmentet få en chance for at spille for et publikum, der ( u )tilsigtet fik mere end bare humle og svin den dag.
Satanic Assault Divisions bud på Black Metal var aldrig særegn, når man tænker på andre dansk bands som Hexis og Solbrud, der leger med elementerne og giver musikken et mere personligt udtryk, men lyden var skam langt fra dårlig, det var måske bare generisk til tider – men det skal der også være plads til!
Normalt siger vi i DK “Aldrig mere 9. april”, men den her må godt gentage sig!
Foto: Theis Mortensen.
