Anmeldelse af: Within Temptation + Beyond the Black. Valby Hallen, Kbh. 24. oktober 2018

Within Temptation og Beyond The Black har indtaget Valby-hallen på en grålig onsdag aften.

Fotograf Mathilde Maria Rønshof og jeg er taget med for at følge slagets gang helt tæt på.

Foto: Mathilde Maria Rønshof

Indenfor har røgmaskiner hyllet hele hallen i en grålig tåge, der siver ud i foyeren. Publikum siver den modsatte vej og finder de gode pladser på det lakerede gulv i sportshallen.

Vi venter spændt. Within Temptation behøver ingen yderligere introduktion, men Beyond the Black, en nyere spiller på powermetalscenen, har ingen af os rigtigt stiftet bekendtskab med før.

Beyond the black
Med ét slukkes lysstofrørene i salen, så kun scenens dæmpede lys breder sig i hallen.

Med en rumlende subwoofer og en dramatisk intro er Beyond the Black klar til at vise, hvad de kan.

Bandet indtager selvsikkert scenen med et “Copenhagen, are you ready?”, og den store energi fra deres entré holder hele settet igennem.

Beyond the Black leverer velspillet og gennemført powermetal med en catchy, rock-inspireret cleanvokal fra forsangerinden, der suppleres med rene harmonier fra guitaristen og utroligt tight spil fra instrumentalisterne. Der er bogstaveligt talt glimmer på forsangerindens mikrofon, musikken er yderst venligt mod ørene, og vibrationerne fra bassen ryster gulvet, så man kan mærke det helt op igennem fødderne. Salen er dog lidt tid om at opsamle al den energi, bandet kaster ud over deres første besøg i Danmark.

Ret spilleteknisk er der intet at udsætte på bandets performance, og lyden fungerer fint efter et par numre, hvis man finder et godt sted at stå i salen.

Jeg kommer dog meget hurtigt til at savne noget kontrast, noget kant, noget farligt!

Det hele er pænt, utroligt pænt, og jeg savner noget spontanitet og vildskab fra det gennemkoreograferede set. Forhåbningerne indfries delvist, da der kommer lidt kontrast fra guitaristens rockvokal i en af sangene. Stilen er stort set ensartet frem til sidste nummer, hvor jeg glemmer sportshallen og overgiver mig til Beyond the Black.

Sådan! Dér er et glimt af det, jeg havde stået og savnet under resten af koncerten! Om det er sangskrivningen, lysshowet, stemningen eller noget helt fjerde, ved jeg ikke, men i sidste nummer sker der virkeligt et eller andet.

Mathilde og jeg er overvældende enige om, at vi ville stemme på Beyond the Black, hvis de stillede op til Eurovision! Begejstringen får dog ikke fred til at udfolde sig, for uden videre tænder lysstofrørene i salen, og fortryllelsen brydes.

Vi kastes tilbage til sportshallen, hvor håndboldbanemarkeringer på det lakerede trægulv hiver tankerne tilbage på folkeskolens gymnastiksal. Mathilde og jeg forsøger at undslippe den uvelkomne invasion fra den leverpostejsgrå virkelighed, så vi trækker ud i foyeren, mens vi venter på Within Temptation.

 

Within Temptation
Indenfor operaopsætninger taler man om “the spectacle” – det spektakulære – at en forestilling ikke blot skal være musik, men en scenisk og visuel helhedsoplevelse. Der skal være noget at se på: ild, kostumer, special-effects, teaterblod og eksplosioner!

Under symphonic metal-genrens brede trækrone finder man ofte elementer fra idéen om “the spectacle”. Det er ikke bare en koncert, det er et show. Og et ægte show er, hvad de hollandske metalgiganter giver os i Valby Hallen!

Lyset slukker. Et begejstret brøl rejser sig fra salen. Den storladne intro starter. Scenelyset blænder op, og foran os toner et decideret scenografisk kunstværk frem af en kaliber, man sjældent ser i metalshows. En kæmp LED-skærm danner baggrunden for et symmetrisk scifi-inspireret setup, hvor to store H.R. Giger-agtige sceneelementer slår buer hen over trommeslagerens og keyboardistens meterhøje podier.

Podierne og fronten på scenen er ligeledes beklædt med LED-skærme, der lyser synkroniseret op i et farvestrålende kalejdoskop af visuelle effekter igennem koncerten. Setuppet fuldendes af en kæmpestor ring med bevægelige lysprojektorer, der kaster effekter på hallens vægge og inddrager hele salen i scenografien.
Ringen er placeret lige foran videoskærmen, og det cirkulære design integreres som en del af videoerne. Det leder passende tankerne hen på en Stargate, da Valby Hallen bliver teleporteret ind i Within Temptations univers.
Jeg undrer mig måbende over, hvordan de fik det hele sat op under den relativt korte changeover-tid. Inden jeg kan nå at spekulere yderligere, går et brøl igennem salen.

Frontfiguren, Sharon den Adel, kommer til syne iført hvide, løse gevandter og vifter en hvid fane med nogle mystiske symboler.

Første sang er fra den nye plade, The Reckoning, som udkommer i december 2018. Det giver en helt særlig fornemmelse at have en førstegangsoplevelse af musikken live.

Portalen til Within Temptations nye lydunivers er åben og byder på en futuristisk, næsten videospils-agtig sound med tribal-agtige hints og en mere moderne vokalstil end fra f.eks. The Silent Force-æraen. Der er længere imellem de store stryger-arrangementer, og den mere elektroniske lyd tilføjer en interessant friskhed og kraftfuldhed til kompositionerne.

Næste nummer er pladens førstesingle og titelnummer, “The Reckoning”. Til de første toner skriger publikum begejstret. Cool og tilbagelænet bemærker Sharon “You know this one?”, og bandet lader musikken tale for sig selv.

Et par enkelte steder virker det, som om in-ear monitoren generer hendes performance og intonation lidt, men hun retter det tjekket ind og fortsætter ufortrødent. Spilleteknisk er der derudover intet at udsætte på Within Temptations performance. Det er et band, der ikke uden grund spiller i den absolutte topliga.
Publikumskontakten fra både frontkvinden og bandet er god, og der er plads til hilsner, horn, legende og kække bemærkninger. Energien og magien når helt ned bagerst i hallen og scenen, og lyden bliver næsten flottere jo længere væk, man kommer fra scenen. Bagerst i salen kan man virkelig se, hvor gennemført setuppet er, og hvor godt det hele spiller sammen.

Der er tænkt på publikum både oppe foran og nede bagved. Det er tydeligt, at dette set er designet til at køre på de helt store scener.

Gennem resten af settet kommer vi rundt i den nye plade og de store hits i en fint afvekslende setliste. Scenografien med de skiftende videoprojektioner og lyseffekter tager os på overdådig vis igennem hele showet og viser, hvilken album-æra vi er i.

Musikkens transformerende magt vælter ind over os.

Vi glemmer, at vi er i en sportshal, at vi er i Valby. Vi glemmer, at der findes noget som helst andet end Within Temptation og dét, der sker på scenen foran os lige nu.

Vi er på rumrejse, vi er i et flammende inferno, der afløses af en brølende syndflod, vi er i en psykedelisk glasmosaik, og vi svæver pludseligt i en stjernehimmel til en ballade, hvor småsnakken blandt publikum forstummer, og musikken betvinger stilheden. Er det slut nu?

Nej, selvføligelig ikke. Det er jo et ægte show, vi er vidne til! Vi får to ekstranumre, hvor det sidste slutter med, at Sharon svæver over publikum i en flywire med en glorie af blafrende, blåt stof. Med guitarsolo, blinkende lys og scenerøg takker Within Temptation af med ydmyghed og taknemmelighed og håber på et snarligt gensyn med Danmark.

Efter showet er der udpræget begejstring blandt publikum.

En lille stemme i mit baghovede piber sagte, om nu ikke det var for meget, for over-the-top, for stort et cirkus? Så opdager jeg, at vi igen er landet i den askegrå foyer i Valby Hallen, at mine sko klemmer, og at jeg faktisk har vildt meget lyst til Mac D.

I kontrast til leverpostejsvirkeligheden står musikkens magt tydeligt frem: Livemusik handler om det ekstraordinære, om at skabe noget større. Det handler om ændrede tilstande og at få del i den lille smule magi, som universet nådigt har givet os adgang til. Bandets setup er storladent, og musikken og deres performance kan bære det i en livesituation.

Within Temptation formår at transformere en helt almindelig regnvejronsdag i Valby til en storslået koncertoplevelse.

 

Fotografen på pletten, Mathilde Maria Rønshof, har stået for dette flotte galleri fra aftenen: