The Interbeings industrielle revolution

Anmeldelse af: The Interbeing “Among the Amorphous”. 23. juni 2017 via SVP.

The Interbeing er på ingen måder easy listening; de kræver lytterens fulde opmærksomhed.

Af: Mads Pristed

Både fordi deres nye album, “Among The Amorphous”, er tungt, og tempoet er hurtigt, men også fordi deres musik kan karakteriseres som “matematik-metal” – meget teknisk og industrielt.

Sangene “Sins Of The Mechanical”, “Deceptive Signal” og ”Pinnacle Of The Strain” minder lidt om Gojira og Children of Bodom med samme progressive og aggressive attitude, hvilket kun er positivt.

Forsanger Dara Toibins vokal er lige så skarp som på debuten, “Edge of the Obscure”, fra 2011. Han mestrer både growl og clean vokl plus den fandenivoldskhed, som gør det endnu mere overbevisende.

Der er brugt en masse effekter og rytmer, hvilken er en fryd for øret. Albummet kræver derfor flere gennemlytninger, før melodierne og omkvædene sætter sig fast. Men når så er kommet på hjernen, vokser de, og man lægger mærke til flere nuancer i lydbilledet.
Deres sound er meget genkendelig, hvilket jo er en styrke, men deres numre har desværre stor risiko for at flyde sammen – de kan nemt lyde ens for det utrænede øre.

Der er ingen store episke sing-along-sange, men det er heller ikke nødvendigt, når man i stedet kan headbange i takt til numrene. Men jeg savner det alligevel en lille smule.

The Interbeing er ved at revolutionere industrial metal-musikken, ligesom førnævnte Gojira har gjort det. Men der er lidt vej endnu, og det er også fair i og med, dette kun er deres andet udspil.

Jeg giver The Interbeing og “Among The Amorphous” 4 store stjerner ud af 5 for et solidt og stærkt album, der kun har nogle få skønhedsfejl.

Mærkater: