Anmeldelse af The Raven Age, Wacken 2016, Headbanger Stage
Britterne viser på behørig vis, hvordan fremtidens sammensurium af metal kan lyde
Vi har tidligere anmeldt og fået en snak (som bliver udgivet senere) med engelske The Raven Age, da de agerede opvarmning for legendariske Iron Maiden, da disse spillede i Herning sammen med Ghost tilbage i juni.
Det var nok ikke særligt påfaldende, at bandet fik den tjans, da den ene guitarist George Harris i bandet er søn af Iron Maidens bassist, Steve Harris.
Men nuvel, én ting er en legendes arv i bagagen – som er svær nok i sig selv at leve op til – men noget andet er at spille sange, der rent faktisk fanger publikum.
Det gjorde de i Herning, og det samme gjorde sig gældende på Wacken Open Air. The Raven Age – der indtil videre har en EP fra 2014 ude og senere på året udgiver deres første fuldlængde – er på ingen måde en kopivare af Iron Maiden. Tværtimod forsøger de at favne bredt og indkapsle mange elementer fra de semi-moderne metal-tider.
Forestil de bedste elementer fra de seneste skiver fra In Flames (guitarlyden er BESTEMT derhen ad) og tilsæt tilgængeligheden fra et band som A Day To Remember og en aaanelse tyngde fra et band som KillSwitch Engage, og så har du opskriften på, at The Raven Age kan appellere til mange slags publikummer.
Det korte sæt var tight og sammenspillet, og fatter Harris stod også anerkendende på sidelinjen og nikkede genkendende med til sønnikes band. Det var bestemt også fornemt fremført.
Den store prøve skal dog stå med deres debutplade, for deres sange kan, med reference til at for mange kokke fordærver maden, have en tendens til at køre i den samme rille.
Vi venter spændt, men på Wacken klagede vi ikke!
