Anmeldelse af Iron Maiden, Jyske Bank Boxen, 21. juni 2016
Veteranerne fra England leverede igen, igen, igen en power performance, men elendig akustisk tog (næsten) fokus fra den gode musik.
Det var med forventningens glæde ude foran den lettere maplacerede industri-box, kendt som Jyske Bank Boxen midt på den jyske hede, at undertegnede og følge så frem til at se de gamle helte Iron Maiden, der med umanerligt mange år på bagen (næsten) har været med fra starten af genrens begyndelse. De var i hvert fald med en del af den anden bølge af britisk heavy, der også er kendt som New Wave of British Heavy Metal (NWOBHM) i slutningen af 1970’erne.
Glæden blev bestemt indfriet rent musisk, men vi må simpelthen liiiige lægge de ringe lydforhold i Boxen til side en kort stund og revse dem til slut, så vi kan fokusere på selve musikken fra de to opvarmningsbands og hovednavnet. Så hav in mente hele vejen i denne anmeldelse: Lyden var – mildt sagt – pivringe under hele seancen!
The Raven Age 3/5
Umiddelbart for mig et uberørt blad af et engelsk band, der blot har en enkelt selvbetitlet EP på bagen fra sidste år. Men der er (formentlig) en årsag til, at de unge gutter har rejst det meste af verden rundt i den spæde band-alder: Den ene guitarist er søn af Iron Maidens bassist, Steve Harris.
Men én ting er navn, noget andet er gavn. Kunne åbningsbandet så retfærdiggøres? Bestemt! For de var velspillende, med rivende og musisk interessante at høre på. Lidt som en udgave af In Flames fra deres seneste plader kombineret med Bullet for My Valentine i det musiske udtryk.
Det har nok ikke været den mest kærkomne kop Earl Grey for de gamle heavyhovederne, som sikkert stadig ser Metallicas “The Black Album” som noget nyt lort. Men faktum var, at The Raven Age ved afrundingen af settet havde overbevist folket – eller de fleste i hvert fald – at der var en grund til, at de skulle først på scenen. Godt klaret!
Ghost 4/5
Åh, svenske Ghost. De bærer fanen, hvis de ikke ligefrem er skabelsesårsagen, for den seneste bølge af retrorock. Hvorom alting er, så er spøgelset et kærkommen gæst herover på den anden side af sundet, og danskerne virker til at knuselske de karismatiske og hengemte gespenster bag forklædningerne i Ghost og specielt den – lokationen taget i betragtning – Papa Emiritus med den underspillede jyske lune.
Jeg hørte flere, der havde set frem til Ghost lige så meget som Maiden, og hvad andet kan man gøre med pragtleveringer af sangene “From the Pinnacle to the Pit”, “Cirice” og “Mummy Dust” fra deres anmelderroste plade fra sidste år, “Meliora”?
Vi nåede da også forbi en fænomenal udgave af “Absolution” og ny-klassikeren “Year Zero”, før det hele blev lukket med en sanseberusende “Monstrance Clock”.
Eneste hindring for en topkarakter var den ringe lyd i Boxen, der desværre havde tendens til at fjerne fokus på musikken. Og netop lyden skal vi snakke om nu!
Iron Maiden 4/5
Til at starte med ville jeg have kaldt anmeldelsen her “Jyske Bras Boxen” eller “Jyske Bank i koksen”, men det havde bare været synd for et band som Iron Maiden, der efterhånden kan ligne flot pensionister på en sjælden udgangstilladelse fra det lokale plejehjem, men som kan fyre op for et sceneshow som sprælske unger på LSD i en slikbutik og har sangene til det!
Vi fik selvfølgelig klassikere som “The Trooper” og “Fear of the Dark”, men også nye sange som “The Book of Souls”, der er navnet på gruppens seneste skæring og samtidig også navnet på turnéen. Det beviser også publikums dedikation, at rygtet om en ny fælles bevægelse til den nye sang “Death of Glory” er nået fra Sydafrika til Danmark og bliver udført intenst og overraskende for forsanger Bruce Dickinson. (Du kan google “monkey dance” og “Iron Maiden”, så burde det give pote).
Men ak, selv noget nær kongerne af Heavy Metal kan ikke afbøde faldet fra elendige lydforhold. Hvis der var bare det mindste delay på vokalen, blev den rikochetteret frem og tilbage mindst tre gange på en måde, så det må have føltes som forsinkelse i sangen for dem bagerst. Prøvede man at befinde sig i siderne af hallen var situationen den samme. Man fik indprentet og indopereret en art uønsket tinnitus trods ørepropper.
Så konklusionen er: Iron Maiden kan sit kram endnu, men jyderne skal flække den bygning ned og finde på noget bedre!
