Anmeldelse af Frekvent: In Hubris. Udgivelse d. 14. november 2025
Titlen, som jo betyder overmod, lover lidt af et brag, og bandet går også ret hårdt til stålet, det skal siges.
Først det positive: De har virkelig styr på håndværket, og det er tydeligt, at de har arbejdet røven ud af bukserne for at få det her debutalbum i kassen. Musikken er den her tunge, hårdtslående rock – tænk 90’er grunge, blandet med lidt af det mere tekniske, progressive rock, men hvor det hele stadig lyder råt og “live”. Det er ikke sådan noget klinisk, overproduceret pop-rock. Det er fedt.
Og så er der vokalen. Seriøst, den er megagod. Forsangeren er helt klart pladens trumfkort. Stemmen er stærk, den er melodisk, og den skærer bare igennem de tunge guitarer uden problemer. Han bærer virkeligt mange af sangene og sørger for, at de omkvæd, der er, sætter sig fast. Uden den vokal havde det hele nok føltes en del fladere. Man ved også, at bandet har været igennem det der KarriereKanonen-cirkus. Selvom de ikke vandt, har det tydeligvis hjulpet dem med at blive professionelle. De ved, hvad de laver. Der er ikke noget slinger i valsen. Det er et debutalbum, der er supermodent og veludført.
Men så kommer vi til det, der trækker ned for mig. Og jeg er nødt til at være ærlig her: For mig personligt lyder det her album for meget som noget, jeg har hørt før. Det er den dér klassiske rockudfordring. De er så gode til at holde sig inden for deres genre – de rammer plet med den der 90’er-lyd og de tunge riffs – at det desværre ender med at blive lidt kedeligt i længden. Alle numrene har den her konstante, høje energi, men der mangler dynamik. Du får sjældent de store overraskelser; de holder sig til den sikre skabelon. På grund af den mangel på udsving føles albummet lidt ensformigt, når man hører det fra start til slut. Det er solidt, bestemt. Men det er desværre ikke den plade, der får mig til at tænke: “Wow, det har jeg aldrig hørt før.”
Dommen er derfor: In Hubris er rigtig godt lavet og har en vokal, der er klasse. Hvis du er kæmpe fan af genren, kører det. Men hvis du leder efter rock, der tager chancer og vender op og ned på tingene, så tager Frekvent desværre ikke de store spring. Godkendt, men ikke genialt.
