Anmeldelse af: Downfall, Lilly’s Valhalla, Kbh. 01. juni 2018.
Foto: Metal A Day
Den første dag i juni blev der budt på noget så specielt som akustisk powermetal på rockbaren Lily’s Valhalla. Det var i form af en lille intimkoncert med det københavnske band Downfall, der efterhånden er et velkendt kendt navn i metalundergrunden.
Da anmelderen hér hørte om eventet, kom der straks gang i spekulationerne om, hvordan man mon kunne realisere powermetal i en akustisk version. Tager man en strygerkvartet med til at agere backing track? Er der cajon og tamburin i stedet for dundrende trommer? Hvad gør man med de hvinende heltesoloer?
Downfall havde løst det på fineste vis ved at sende en besætning på to ud af fem mand til at optræde. Frontmanden, Oliver Svensson, kombinerede sin karakteristiske stemme med akkompagnement på spansk guitar og guitarist Magnus Koudal spillede leads, så hjertet skælvede på en western, der næsten gav de fine løb og riffs et neoklassisk præg.
Downfall kommenterede selv på, at de måtte tænke ud af boksen for at lave deres arrangementer. Med fin humor demonstrerede de, at et breakdown ikke ville lyde særligt mædl på en akustisk guitar og havde i stedet løst det ved at banke rytmen på guitarerne i sangen. Opfindsomt! Jatak!
De akustiske forhold på stedet var ikke prangende, men jeg beroligede min indre elitist ved at minde mig selv om, at der jo ér tale om en bar og ikke et decideret spillested (endnu?).
Til tider blev frontmandens stærke vokal næsten for dominerende i lydbilledet, selv om han på imponerende vis sang hele stedet op akustisk. Guitarerne flød desværre sammen flere steder og skjulte de fine vekslende riffs. Lidt forstærkning ville have gjort underværker. Det lod dog ikke til at rive hverken musikernes koncentration eller publikums stemning fra hinanden. Et lille, men dedikeret publikum var dukket op, og det var tydeligt, at de akustiske versioner gik rent ind og gav anledning til fællessang, klap og knips.
Stort eller lille publikum til side, så leverede Downfall en god intimkoncert, der med humoristiske speaks, detaljeret fingerspil og fin indlevelse var et kærkomment afbræk fra Distortion (festivallen og/eller effekten).
Lily’s Valhalla er en ny rockbar i det københavnske, der med vikinge-vægmalerier, skojde, økser (de seksstrengede af slagsen) og et vildsvin på væggen trækker tydelig inspiration fra en nordisk vibe. Disse elementer står i kontrast til de blankpolerede gulve og fine lys og føles knapt så rustikt, som ved de andre rockbarer i byen.
Eventet var lanceret i samarbejde med SKV-clothing som del i en serie af akustiske rock/metal aftener kaldet Rock Vintage Club. Næste arrrangement foregår den 15. juni, hvor Voices of Rock lægger vejen forbi. Samme aften kan du også opleve Downfall live i den vante, elektriske version, når de sammen med Exelerate inviterer til vind i håret og sommermetal på Rust.
Så kan man jo selv vælge, om man er mest til den klassiske måde at opleve metal på, eller om man vil kaste sig frådende over noget akustisk guitarmagi.