Alice Cooper

All For Metal uden meta

-

Anmeldelse af All For Metal – Gods Of Metal (Year Of The Dragon). Udgivelse d. 23. august 2024 via Reigning Phoenix Music.

All For Metal mangler tyngde og metalag, der giver dem den nødvendige jordforbindelse og troværdighed.

 

I marts så jeg tyske All For Metal, da de varmede op for Lordi i Pumpehuset. Det var en ufrivillig tragikomisk oplevelse, fordi deres seriøse attitude kombinerede med muntre melodier, samt nordisk og asiatisk mytologi som hovedtemaer virker mere fjollet og lallet, end oprigtig originalitet.

Den primære vokal er en tenor, Antonio Calanna (THE tenor of tenors, som han kalder sig selv), der minder om Joacim Cans (fra HammerFall), som er lige så fedtholdig som flødeskum. Den sekundære vokal, den dybe bas, Tetzel (Asenblut), giver en nødvendig tyngde, men det forbedrer desværre ikke niveauet. Det bliver bare holdt mere jævnt, men det er ikke en garanti for kvalitet. Musikalsk minder de også om Manowar med deres “Kings Of Metal”, der var fedt i 80’erne og 90’erne.

Når man hører det på et studiealbum, er det endnu værre end live. Humøret og charmen, som kan forhøjes live, er ikkeeksisterende på pladen. Klichéerne om heavy metal står i kø om alt fra guder, valkyrier og samuraier til mytiske væsner som drager og monstre.

Allerede i introen får man næsten kvalme, når en speaker fortæller: “After the epic, but victorious battle of the shadow demon, which took us to Valhalla and back / We received a cry for help from far, eastern lands…”. De asiatiske elementer i både lyrik og musikalsk virker som en parodi og kulturel appropriation fremfor oprigtig originalitet, når der kombineres med klassisk heavy metal. Så skal de hellere vælge mellem nordisk og asiatisk inspiration. Wintersun har også en asiatisk lyd, men de gør det både mere subtilt og elegant.

På “The Journey Will Not End (Outro)” får den episke fortællerstemmer heller ikke for lidt: “Victory is ours / Hail to the brothers and sisters we have lost / We will see them again at the round table / Where will fate take us next? Time will tell / But our fight again evil will not end”. Det er både akavet og pinligt, og de virker mere som amatørrollespillere fremfor professionelle musikere. 

På “Valkyries In The Sky” medvirker tyskerne Laura Guldemond fra Burning Witches og Tim Kanoa Hansen fra Induction. De synger begge faktisk relativt godt specielt Guldemond, når det catchy hook, “Watch out! Valkyries in the sky! / Watch out! They hear your battle cry!”, synges. Men lyrikken og powermetallen spiller stadig på alt for mange tangenter. “Less is more” er ikke just heavy metals mantra, men hvis alt er ekstraordinært episk metal, er intet episk og ekstraordinært. Den fælde falder All For Metal i gang på gang. “Path Of The Brave” er næsten en ballade med akustisk guitar og Calannas lidt langsommere vokal, men igen bliver det for episk.
“Welcome” er alt for repetitivt med teksten: “Welcome to the Wasteland / Welcome to the dark”. Man bliver allerede træt af det ved første omkvæd – og de bliver ved i en uendelighed.

I forhold til debuten, Legends, fra 2023, er det endnu mere af samme skuffe. Når det er en debut, kan det være okay, men udviklingen skal helst være til at være høre på efterfølgeren. Florian Toma (bas), Leif Jensen (trommer), Jasmin Pabst (guitar) og Ursula Zanichelli (guitar) spiller i princippet godt med hurtige rytmer og melodier, men det bliver for forudsigeligt – næsten alle sange har samme Eurovision-/power metal-opbygning. Specielt når det nordiske tema bliver udbygget med et asiatisk.

Hvis Gods Of Metal (Year Of The Dragon) så bare havde én af flere kvaliteter: gode vokaler, lyrik, melodier, instrumentalt, tematikker eller noget decideret overraskende i løbet af de 12 numre, ville jeg måske kvittere med to eller tre stjerner. Men fordi det ikke er tilfældet, må All For Metal nøjes med én stjerne og den tvivlsomme ære som årets ringeste album. 

 

Gods Of Metal (Year Of The Dragon) tracklist

  1. Cry For Help (Intro)
  2. Gods Of Metal
  3. Year Of The Dragon
  4. The Way Of The Samurai
  5. Temple Of Silence
  6. When Monsters Roar
  7. Path Of The Brave
  8. Like Thor And Loki
  9. Valkyries In The Sky (feat. Laura Guldemond & Tim Kanoa Hansen)
  10. Welcome
  11. Who Wants To Live Forever
  12. The Journey Will Not End (Outro)

 

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

All For Metal - Gods Of Metal (Year Of The Dragon)

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af All For Metal - Gods Of Metal (Year Of The Dragon). Udgivelse d. 23. august 2024 via Reigning Phoenix Music. All For Metal mangler tyngde og metalag, der giver dem den nødvendige jordforbindelse og troværdighed.   I marts så jeg tyske All For Metal, da...All For Metal uden meta