AR&M Festival 2017 – Anmeldelse del 1

Anmeldelse af: AR&M Festival 2017, Platform 4, Aalborg.

Metal festival i et nedlagt tivoli. Kan det blive federe?

Fredag, dag 1

Store bededag er over os, og køreturen sydpå til Aalborg er fyldt med dejlig aftensol. Til gengæld tog de varme hveder lidt tid at skovle i hovedet, så desværre missede jeg de lokale helte i SVRL. Jeg har heldigvis set dem før, og at dømme ud fra de glade hoveder, der var at finde ude foran ved min ankomst, så fik de losset arrangementet ordentligt i gang!

Møl

Sidst jeg så møl, var de i sammenligning med denne optræden en buttet, lille larve. Hele bandets udtryk virkede generelt mere ”voksent” her til aften, selvom deres niche med de tunge mængder rumklang og delay – ja, generelt bare sovs på guitarene – stadig er intakt. Den gennemtrængende indlevelse virker også til at fange publikum, og den skal de også have. For satan, de føler den!

Selvom at Platform 4 for nylig blev restaureret blandt andet for at give koncertsalen bedre lyd, så virker hele lydbilledet for kaotisk det meste af tiden til, at man for alvor kan høre, hvad der rent faktisk sker.

Skullclub

Som musiker er noget af det VIGTIGSTE I VERDEN at holde tidsplanen, når man er ude at spille. I en festival situation er et af de største dick-moves, du kan lave både overfor andre bands og betalende gæster at gå 20 minutter for sent på og lade være med at tilpasse set-listens længde, efter din egen sløvhed. Det er fandeme noller!

(Rage-mode slut)

Da musikken endelig starter, virker Skullclubs lidt mere afdæmpede rock til at være noget, der falder i god jord hos publikum. I forhold til de to tidligere bands er dette en lige så idiotsikker afveksling, som det er at skifte fra kolde fadøl til White Russians på en festival.

Da den ene guitarist cirka halvvejs igennem deres alt for lange show skifter over til at spille på en akustisk guitar, og humøret begynder at lugte lidt mere af De Glade Sømænd eller lunkent Volbeat, tager jeg dog min retræte. Jeg bliver satme så træt.

Woebegone Obscured

Defineres dit band som noget, hvor ordet ”funeral” indgår, som det gør for disse herrer, er Platform 4 et lækkert sted at spille!

De onde vibes som konstant emmer ud fra både scenekanten, højtalerne og de mange stearinlys i salen, er det perfekte backdrop for Woebegone Obscured. De lettere teatralske elementer indfinder sig godt i sammenligning med Skull Club, som lige har spillet.

Selvom alle reglerne for doom metal er overholdt både i form af snegletempo i musikken og bandets generelle bevægelser, så er der lige et eller andet ekstra, som jeg ikke rigtig kunne tage øjnene fra. Spændende, eller på anden vis oprivende, var det ikke, men en fed metalkoncert var det!

Bersærk

Jeg har set Bersærk et par gange nu, og de KAN simpelthen ikke skuffe, virker det til. Lige fra start går de simpelthen amok og lader det ikke høre op, før de går af scenen – kun lige med undtagelse af, når der går samtalekøkken i den mellem numrene.

Publikum bliver godt fanget ind i nettet, som Bersærk trawler ud over Platform 4. For hvert nummer, de spiller, slutter flere sig til de glade og energiske mennesker oppe foran. For rent faktisk at kunne fokusere bare en lille bitte smule på mine noter, har jeg placeret mig nede ved mixerpulten for ikke at bliver fanget i samme trance som resten af salen.

Det eneste, der var at bide mærke i, hvis man ser på optrædenen som helhed, var, at det lignede, at stortrommen var ved at løbe væk cirka halvvejs igennem sættet. Det resulterede dog kun i lidt spredt, rar latter!

Velociter

Det var med sorg i hjertet, at jeg gik ind i salen i salen til Velociters sidste koncert – nogensinde. Dejlig thrash med den rigtige attitude samt uendelige mængder charme.

På det her tidspunkt af aftenen havde min tørst efter øl sat mig i et sentimentalt lune, hvor jeg tabte mig selv fuldstændig i musikken. Der er ikke meget andet at sige, end at der blev leveret en god, smadret håndfuld thrash direkte ved kasse 1. Lige i fjæset!

Desværre skal det også nævnes, at der var heftige problemer med den ene guitarforstærker, som der hist og her satte ud. Desværre gjorde den det både under soloer, harmonier, bærende riffs, øv, og alt mulig andet…