Alice Cooper

AR&M Festival 2017 – Anmeldelse del 1










  • MØL










  • Skull Club










  • Woebegone Obscured










  • Bersærk










  • Velociter

3.6









Anmeldelse af: AR&M Festival 2017, Platform 4, Aalborg.

Metal festival i et nedlagt tivoli. Kan det blive federe?

 

Fredag, dag 1

Store bededag er over os, og køreturen sydpå til Aalborg er fyldt med dejlig aftensol. Til gengæld tog de varme hveder lidt tid at skovle i hovedet, så desværre missede jeg de lokale helte i SVRL. Jeg har heldigvis set dem før, og at dømme ud fra de glade hoveder, der var at finde ude foran ved min ankomst, så fik de losset arrangementet ordentligt i gang!

Møl

Sidst jeg så møl, var de i sammenligning med denne optræden en buttet, lille larve. Hele bandets udtryk virkede generelt mere ”voksent” her til aften, selvom deres niche med de tunge mængder rumklang og delay – ja, generelt bare sovs på guitarene – stadig er intakt. Den gennemtrængende indlevelse virker også til at fange publikum, og den skal de også have. For satan, de føler den!

Selvom at Platform 4 for nylig blev restaureret blandt andet for at give koncertsalen bedre lyd, så virker hele lydbilledet for kaotisk det meste af tiden til, at man for alvor kan høre, hvad der rent faktisk sker.

Skullclub

Som musiker er noget af det VIGTIGSTE I VERDEN at holde tidsplanen, når man er ude at spille. I en festival situation er et af de største dick-moves, du kan lave både overfor andre bands og betalende gæster at gå 20 minutter for sent på og lade være med at tilpasse set-listens længde, efter din egen sløvhed. Det er fandeme noller!

(Rage-mode slut)

Da musikken endelig starter, virker Skullclubs lidt mere afdæmpede rock til at være noget, der falder i god jord hos publikum. I forhold til de to tidligere bands er dette en lige så idiotsikker afveksling, som det er at skifte fra kolde fadøl til White Russians på en festival.

Da den ene guitarist cirka halvvejs igennem deres alt for lange show skifter over til at spille på en akustisk guitar, og humøret begynder at lugte lidt mere af De Glade Sømænd eller lunkent Volbeat, tager jeg dog min retræte. Jeg bliver satme så træt.

Woebegone Obscured

Defineres dit band som noget, hvor ordet ”funeral” indgår, som det gør for disse herrer, er Platform 4 et lækkert sted at spille!

De onde vibes som konstant emmer ud fra både scenekanten, højtalerne og de mange stearinlys i salen, er det perfekte backdrop for Woebegone Obscured. De lettere teatralske elementer indfinder sig godt i sammenligning med Skull Club, som lige har spillet.

Selvom alle reglerne for doom metal er overholdt både i form af snegletempo i musikken og bandets generelle bevægelser, så er der lige et eller andet ekstra, som jeg ikke rigtig kunne tage øjnene fra. Spændende, eller på anden vis oprivende, var det ikke, men en fed metalkoncert var det!

Bersærk

Jeg har set Bersærk et par gange nu, og de KAN simpelthen ikke skuffe, virker det til. Lige fra start går de simpelthen amok og lader det ikke høre op, før de går af scenen – kun lige med undtagelse af, når der går samtalekøkken i den mellem numrene.

Publikum bliver godt fanget ind i nettet, som Bersærk trawler ud over Platform 4. For hvert nummer, de spiller, slutter flere sig til de glade og energiske mennesker oppe foran. For rent faktisk at kunne fokusere bare en lille bitte smule på mine noter, har jeg placeret mig nede ved mixerpulten for ikke at bliver fanget i samme trance som resten af salen.

Det eneste, der var at bide mærke i, hvis man ser på optrædenen som helhed, var, at det lignede, at stortrommen var ved at løbe væk cirka halvvejs igennem sættet. Det resulterede dog kun i lidt spredt, rar latter!

Velociter

Det var med sorg i hjertet, at jeg gik ind i salen i salen til Velociters sidste koncert – nogensinde. Dejlig thrash med den rigtige attitude samt uendelige mængder charme.

På det her tidspunkt af aftenen havde min tørst efter øl sat mig i et sentimentalt lune, hvor jeg tabte mig selv fuldstændig i musikken. Der er ikke meget andet at sige, end at der blev leveret en god, smadret håndfuld thrash direkte ved kasse 1. Lige i fjæset!

Desværre skal det også nævnes, at der var heftige problemer med den ene guitarforstærker, som der hist og her satte ud. Desværre gjorde den det både under soloer, harmonier, bærende riffs, øv, og alt mulig andet…

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...