Bekymringsfrie sæbebobler og glowsticks

Men er der egentlig så langt igen? Er vi ikke en del der har flirtet med bands som Blink 182, Sum 41, New Found Glory, Good Charlotte og Avril Lavigne? Og derfra er der genrens fætter hvor emobands som My Chemical Romance, Fall Out Boy og Paramore sikkert også har kørt på anlægget på teenageværelset, før vi alle stod og så vilde ud til Car Bomb, Benighted, Pig Destroyer og Dark Funeral. 

Der er helt klart også paralleller til de mere bløde sider af metalcoren at finde. Genren er aldrig helt forsvundet, men i kølvandet på nu metallen renæssance virker det til at pop-punken også har hæderkronede dage hvor semi-nyere amerikansk bands som State Champs og We Are the In Crowd har holdt fanen højt igennem 10’erne. At BETA er udsolgt taler sit eget tydelige sprog om at både os der er nostalgiske omkring ungdommen er mødt op, men især også den næste generation der har taget musikken til sig, fylder på spillestedet. 

RedHook

Dannet i 2017 har denne samling musikere flirtet med både rap, rock, metalcore, pop punk, emo og post hardcore. Emmy Mack (vokal), Craig Wilkinson (guitar), Alex Powys (trommer) og Ned Jankovic (bas) kommer hele vejen fra Australien og det er deres første koncert i Danmark. I min CKY t-shirt (ja jeg er næsten hip med de unge) får jeg placeret mig i de forreste rækker.

Til åbningsmonologen fra Patrick Stewart i filmen X-Men (2009) kommer Mack ind i en dunjakke og solbriller rappende og med masser af smil. Hele bandet oser af energi og får bevæget sig aktivt rundt og står, hvor de kan komme til det, så de kan se alle i rummet. “Bomb.com”, “Dr. Frankenstein” og “Hot Tub” fra Mutation (2024) er sjove i deres mix af det ene og det andet, og sæbeboblemaskinerne er med til at sætte festen i gang. Mack taber pusten af og til, men det tror da pokker, så meget som hun springer rundt. Hendes skrig i de hårdere sektioner mangler lidt mere kraft, men som entertainer mangler hun intet. 

“HEXX” og “Off With Your Head” mangler de helt catchy omkvæd, men som vi skal ned på knæ og hoppe op samt løfte vores fuckfingre under “Soju” gør RedHook alt for at engagere os i deres show. Der er ingen tvivl om, at det her er god underholdning. 

“Jabberwocky” dedikeres til dem, der har overlevet seksuelt misbrug, og udover at det er vigtigt at sætte fokus på dette emne, så skal nummeret vise sig at ramme en både følsom og glidende vibe, hvor pop elementer fusioneres effektivt hos RedHook og det er aftenens bedste nummer fra australierne. Senere skal der saxofon til og den lidt aparte tilføjelse skal vise sig at fungere ret godt. Et vellykket eksperiment der satte lidt mere soul over det hele. 

Et lille wall of death og circle pit bliver det også til og gæsterne er ved at være godt varmet op. Til “Dead Walk” er Mack iklædt blodig kjole. Meget passende da Halloween jo er lige om hjørnet. Der kastes små badebolde ud til “Bad Decision” og som sangerinden hopper ud på gulvet under de sidste omkvæd så har RedHook efterladt et godt indtryk også selvom deres sange nu ofte manglede de sidste 35% for rigtig at sætte sig fast. Deres dedikerede optræden hiver dem dog lige en halv karakter op.

As December Falls

Bandet begyndte i 2014 og består af Bethany Curtis (vokal),  Ande Hunter (leadguitar, backing vokal), Timmy Francis (bas) og Kiaran Hegarty (trommer). Det er englændernes andet show i Danmark. Nu headliner de på deres Everything’s On Fire But We’re On Tour. Der var flere der stod uden for den lille sal under RedHook, så jeg kommer op i god tid efter en enkelt smøg. 

Der åbnes med “Burn It All Down”, “Everything’s On Fire But I’m Fine” og “Angry Cry” fra den nye Everything’s On Fire But I’m Fine (2025). Curtis har en klar stemme og hun holder tonerne hele vejen igennem og så udstråler hun og resten af musikerne en skøn legesyge. Under de efterfølgende numre “Carousel”, “I Don’t Feel Like Feeling Great” og “For the Plot” kan man også mærke gæsternes ihærdighed over alt. Lyden er klar og særligt soloerne fra Hunter sidder lige i skabet. 

Fansene kan ordene og der synges godt med og stemningen er høj. Denne her slags musik jager de tunge tanker på flugt, og det er næsten umuligt ikke at smile og nyde det dynamiske materiale og festen, der er godt på vej til at toppe flere gange. Der kastes glowsticks ud til os, da der køres en lille dj-pult ud og der går ren EDM-fest i den til stor fornøjelse for alle. Da der bliver spurgt, hvem der har set As December Falls før, er det slående at der kun er tale om en håndfuld. 91% af os inklusiv mig selv er her for første gang. De har hurtigt opbygget en voksende fanskare her i kongeriget.  

Et par små walls of death sættes i gang og en dedikeret gruppe midt på gulvet hopper, danser og headbanger hele koncerten igennem. Sangene er også virkelig fængende og indeholder både vrede, bittersøde og flabede guldkorn i teksterne fremført af et band, der i sandhed nyder hvert eneste øjeblik. “Bathroom Floor” er en af mine favoritter fra den nye skive og jeg får kastet godt med mit hår. Blink 182-coveret “I Miss You” sætter ikke gang i den store fællessang som der måske var håbet på, men så får Curtis en pause og Francis får sin tid i rampelyset på vokal. Her skal telefonlysene frem og rummet oplyses i en sød lille stund. 

“Little By Little”, “Capture”, “Ride” og “Therapy” får os alle til at vifte med armene, rykke på benene og glemme hverdagen udenfor og den kommende vinter. Der klappes over det hele og jublen har nået et klimaks. Så mange ting blev tjekket af til As December Falls og frem for alt så var det velspillet og kommunikationen til gæsterne ramte plet i sin oprigtighed. Og så har englænderne et solidt bagkatalog, der med sin lettilgængelige stil bør appellere til enhver der ønsker et callback til mere simple, men også glade tider. For er der noget som As December Falls kan, så er det at være nærværende i en glad symbiose med os på vejen til positivitet.