Alice Cooper
Forside Anmeldelser Chokrockerens mageløse demonstation

Chokrockerens mageløse demonstation

Author

Date

Category


Anmeldelse af Alice Cooper, Helvíti, Copenhell 2016

Den gamle syrerocker Alice Cooper og hans følgeskab gjorde så flot en figur af sig, at man næsten glemte, at der var andre store navne på plakaten.

Se, når en artist og/eller gruppe kan bjergtage dig med deres sange, så du glemmer alverdens bekymringer omkring dig, så klarer de det godt; hvis det ligefrem lykkes dem at få dig til at glemme, at vi senere på samme festival kan opleve både King Diamond, Scorpions og selveste Black Sabbath, så er man i en kategori for sig.

Hele 19 sange blev det til for den nu 68-årige Alice, alias Vincent Furnier, og hans gruppe under bandnavnet Alice Cooper denne aften. Læg dertil, at manden altså bruger tid på at levere et sceneshow, som måske ikke kan skræmme og forundre på samme måde som i de tidlige dage med bandet i 1970’erne, men som stadig kræver sin persona og energi at kunne fyre af. Vi bøjer os i støvet.

Det føltes også som om, at hvor Dropkick Murphys startede årets bal med et brag tidligere på samme scene, så var Alice Coopers årets første samlingspunkt.

Vi fik både de obligatoriske “No More Mr. Nice Guy”, “Poison” og “School’s Out”, men der blev så sandelig også tid til lidt cover-versioner af både The Who, David Bowie og Motörhead.

Sidstnævnte fik da også en tåre frem i øjenkrogen hos flere af mine følgesvende ved mindet om, at vi aldrig kan få selveste Lemmy at opleve nogensinde, men et kort øjeblik var det som at opleve en flig af helligdommen. Omend Alices har en lidt anden røst dertil.

Alice Cooper, manden, klarede det alligevel godt, og han beviste da også på dansk jord tidligere på måneden, at han besidder evnen til at lave et godt cover eller tre, da han besøgte Fænglset i Horsens med Hollywood Vampires.

Selv en ting som en guitarsolo føltes ikke enerverende eller forceret her. Den kvindelige guitarist, Nita Strauss, var eminent på det strengede instrument, så hun var helt undskyldt for at tage tid fra en eventuel anden klassiker, vi potentielt kunne have oplevet.

Du/I gør det godt, Alice Cooper. Forhåbentlig var det ikke sidste gang på dansk jord!

Alice Cooper

Recent posts

Helhorse henretter Hydra hensynsløst

Anmeldelse af: Helhorse - Hydra. Udgivet 23. august 2019 via Rodeostar Records. Siden 2006 har Helhorse redet gennem det den danske hardrock/metal-landskab i et stabilt...

The Brutal Corner – Devourment “Obscene Majesty”

Anmeldelse af: Devourment - Obscene Majesty. 16. august 2019. Vores nye tiltag, The Brutal Corner, tager Devourments kommende udgivelse under kærlig og ondskabsfuld behandling. Lige rundt...

Højeksplosiv hardcore for de få

Anmeldelse af: Converge. Avalon, Roskilde Festival. 06. juli 2019. Converge leverede en koncert med enorm energi for et halvfyldt Avalon på sidste dagen af årets...

Nostalgi, der tilhører alle

Anmeldelse af:Phil Anselmo & The Illegals. Avalon, Roskilde Festival. den 06. juli 2019. Der var i sandhed lagt i kakkelovnen til en ond omgang fællesskråleri,...

Kongen leverede, men mere var ønsket

Anmeldelse af: King Diamond. KB Hallen, Kbh. 10. august 2019. Så kom tiden endelig til at turen skulle gå fra Bornholm til Frederiksberg og KB...