Alice Cooper

Copen-hell-O-hviiin!

-










  • Helloween

4









Anmeldelse af: Helloween, Copenhell, København d 23. juni 2018

Helloween spillede solen ned i horisonten med storladen tysk heavy metal

Pumkins United Tour. Det er hvad de kalder den. Da jeg satte mig for at opleve Helloween, havde jeg ingen anelse hvorfor. Mit grundlæggende kendskab til bandet er ikke er så stort igen. Et par numre inde i koncerten gik det op for mig, at bandet havde tre sangere med. Jeg anede ikke hvorfor, men jeg satte mig for at undersøge sagen. Jeg forklarer kort:

Svaret skal nemlig findes i, at Kai Hansen var med til at grundlægge bandet som forsanger og guitarist. Men da han ville fokuserer på guitar blev pladsen som forsanger overtaget af Michael Kiske. Senere forlod Kai Hansen bandet i 1989. Michael Kiske forsatte som forsanger indtil 1993. Her blev han erstattet af Andi Deris, som har holdt skansen som sanger lige siden.

I 2016 annoncerede bandet så, at både Kai Hansen og Michael Kiske ville vende tilbage til Helloween for at begynde deres Pumpkin United tour.

Hvordan fungerede det så på scenen? Jo, det fungerede faktisk rigtig godt. Når jeg tænker over det, så synes jeg faktisk, at det er en rigtig smuk gestus at bandets originale forsangere, kan stå og synge de numre som de henholdsvis selv har været med til at indspille i tidernes morgen. Imens de andre sangere gik ud bagved. Hvilket sikkert passede dem fint. For hver gang de kom tilbage på scenen, holdte de os opdateret på VM-kampen mellem Tyskland og Sverige.

Jeg blev meget overrasket over hvor godt kørende dette band er. Ikke mindst med hinanden imellem. De kunne joke med hinanden og udadtil virkede deres vanskab rigtig godt. Bandet havde en fantastisk levering af samtlige numre. Guitarist Michael Weikath havde overskuddet til at stå og ryge et par smøger på scenen. Så lidt ild må der have været tilstede under koncerten.

Helloween scorede sig til et stort 4.0 på Copenhell!
(kampen mellem tyskland – Sverige blev forøvrigt 2 – 1)

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

 

Share this article

Recent posts

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Popular categories